DM i K-Skak

  Peter Bisgaard
Af Peter Bisgaard

DM i K-skak 2000 er netop afsluttet, og DM 2001 er ved at være slut, og da jeg deltog med to 2.pladser som resultat, hvilket må siges at være pænt for nu at sige det på nordjydsk, vil jeg ikke snyde En Passant's læsere for en reportage om emnet. I denne artikel slipper I heller ikke for at høre lidt om min skakopfattelse, og om hvorfor jeg synes K-skak er sjovt. Samtlige partier fra DM 2000 (plus et par stykker mere) kan gennemspilles online med Palview og downloades som PGN-fil.

Klik på et resultat i tabellen herunder for at gennemspille partiet. Online partierne er lavet med betaversionen af Palview4 (endnu kun i test). Du kan analysere ved at klikke på en brik og derefter klikke på det felt, hvortil du vil flytte. Palview husker den oprindelige partistilling. Partiet kan gennemspilles ved at bruge kontrolpanelet under brættet eller med piletasterne.

Ch-DEN, corr 2000 
     123456789101112 =
Kramer, Svend Erik  2466 x½11½½111111 
Bisgaard, Peter  2067 ½x½½½½½½1111 
Jorgensen, Eskild  2261 0½x1½½1½½½½1 
Madsen, Flemming  2028 0½0x11½1½½½1 
Christiansen, Tonny  2326 ½½½0x½½½½1½1 6
Kristensen, Finn  2256 ½½½0½x½½1½½½ 
Larsen, Henning  2192 0½0½½½x1½½½½ 5
Ringsborg, Allan  2263 0½½0½½0x½½11 5
Laursen, Bjorn  2266 00½½½0½½x½11 5
Hansen, Ojvind  2151 00½½0½½½½x11 5
Simmelsgaard, Jes  2122 00½½½½½000x0 
Ros, Aksel  2166 00000½½0001x 2

Hvorfor K-skak?

Og hvorfor så spille K-skak? Tjah, for undertegnede er det efterhånden den bedste måde at komme til at spille skak på. Mange af nutidens nærskakturneringer afvikles over 2 weekends, og det er nærmest en umulighed når man som jeg har 3 små børn. Derudover, så er der den elendige tendens til at reducere betænkningstiden i nærskak. For en spiller med min spillestil - skarpe åbninger og en tendens til at komme i tidnød lidt for ofte - er det simpelthen en plage.

Det bedste ved K-skak er, at man kan spille når man har tid: 2 timer her, en halv time der…. Endelig er der det med spillestilen: Jeg har altid godt kunnet lide at spille principielt. Med begrænset betænkningstid er det svært, og det kræver også meget teorikendskab, og grundige teoristudier er ikke det, jeg har mest tid til. I K-skak kan man nøjes ned at nærstudere de åbningsvarianter, der er relevante for de partier man har gang i, mens man i nærskak er nødt til at være forberedt på alt.

Jeg har i mange år nydt at spille K-skak som et slags supplement til nærskakken. Jeg holdt en pause i slutningen af 90'erne, da jeg har det sådan med K-skak at lysten kommer i bølger. Efter et stykke tid får jeg nok, og så skal jeg have en pause. I 1999 vente lysten til K-skakken tilbage, og jeg tilmeldte mig en eliteklasse, som det hed dengang. Siden har de lavet systemet om, sådan at mesterklassen ikke længere er opdelt i en mesterklasse og en eliteklasse. Det lykkedes mig at vinde gruppen med 5 point af 6 mulige - 4 gevinster og 2 remis, og dermed var jeg klar til deltagelse i det første DM i det nye årtusinde.

Op til starten af DM 2000 var jeg meget spændt. Da det var mit første DM, havde jeg ikke umiddelbart ambitioner om andet end blot at undgå nedrykning, da det var svært at vurdere styrken i klassen på forhånd. Iflg. reglerne kræves en minimumsscore på 45% for ikke at rykke ned - dvs. 5 point i DM2000. Et DM i K-skak har selvfølgelig ikke den samme styrke som DM i nærskak, og ydermere er styrken i DM klassen i de senere år faldet betragteligt. Et kig på DSU's ratingliste før turneringsstart afslørede at de spillernes nærskakstyrke - med en enkelt undtagelse som jeg vender tilbage til - lå i omegnen 1700 til 2050. Tidligere var der som oftest +2200 spillere med. I K-skak skal man imidlertid ikke lade sig snyde af en modstander's nærskak ratingtal. Man kan i K-skak opnå et betydeligt højere ratingtal end i nærskak hvis man investerer tilstrækkeligt med tid i projektet.

Til top

Computere og K-skak

Mange rynker idag på panden over computerens indtog i K-skakkens verden, hvilket bl.a. kan ses af de ophidsede diskussioner i Skakbladet om emnet i de senere år. Nutidens skakprogrammer er så stærke, at de kan øge styrken hos svagere spillere helt enormt. Det kan f.eks. ses af at en af deltagerne i DM 2000 står opført med nærskakratingtallet 1134, men et K-skak ratingtal på over 2300! Det er sikkert desværre også årsagen til at DM klassen i de senere år er blevet noget svagere. De stærkeste spillere ønsker sikkert ikke at deltage, når de ved at en del af deres modstandere udelukkende har nået det niveau ved at benytte en computer til analyserne. Der findes i dag 2 kategorier af K-skak spillere: Dem der bruger computer, og dem der ikke gør, men som er ligeglade med at modstanderen gør det. Den sidste kategori, som mener at brug af en computer er snyd og bedrag, er en uddøende race.

Da PC skakprogrammerne for nogle år siden blev stærke nok til at de begyndte at få indflydelse i K-skak, havde jeg selv den holdning at det principielt set er snyd at benytte et computerprogram til hjælp i partierne. Jeg har skiftet til en mere pragmatisk holdning til problematikken. Det er nærmest umuligt at checke om en spiller "snyder" eller ej. Derudover, så har det altid været almindeligt at analysere sammen med andre spillere, og det kan også øge en K-skak spillers styrke på samme måde som det at bruge en computer. K-skak er en fundamentalt anderledes måde at spille skak på end nærskak, bl.a. fordi man kan benytte sig af diverse hjælpemidler under partiet. Skakbøger samt analyser sammen med andre har været kendt i årtier; brug af en computer er så at sige bare en moderne tilføjelse til en K-skak spillers repetoire. Den eliteklasse jeg vandt, da jeg kvalificerede mig til DM, var den første turnering, hvor jeg benyttede mig af et computerprogram (jeg bruger primært Fritz). Og nej, jeg skammer mig ikke. Jeg mener nok at have bevist, at jeg kan spille god K-skak uden computer, idet jeg tidligere har vundet en eliteklasse, samt opnået en 3. plads i en pokalfinale, uden brug af computer.

Den gængse opfattelse blandt ikke-K-skak spillere synes ofte at være at man i dag blot sætter sin computer til at analysere et stykke tid, og så sender det træk, den nu er kommet op med. Denne opfattelse er helt forkert. Med den metode kan man selvfølgelig godt komme langt, men man kan næppe vinde et DM. Jeg har adskillige eksempler fra mine egne partier, hvor det ikke lykkedes for computeren at finde det bedste træk. Dermed ikke sagt at det ikke vil ændre sig….eftersom computerprogrammernes styrke hele tiden øges, kan det være at K-skak er en uddøende disciplin. Indtil videre nyder jeg dog stadig at spille! Computerprogrammer eller ej, så er K-skak stadig et spørgsmål om at bruge tid, så meget som muligt, på at analysere og efterprøve varianter.

Noget af det væsentligste (og sværeste) i K-skak er at finde den helt rigtige plan, og at følge den konsekvent. Computerprogrammerne har en tendens til at spille planløst i visse stillingstyper, især i åbninger, der kræver ekstraordinært langsigtet planlægning, som f.eks. hovedvarianten i kongeindisk. Derfor kan brug af en computer gøre, at man undgår dumme fejl, og man kan analysere taktiske stillinger meget præcist, men man vinder ikke mange partier på højt niveau ved at lade computeren spille. Derudover så er der en stor ulempe ved at altid at analysere med en computer: Man har en tendens til at blive "blind" for taktiske ting fordi computeren så at sige klarer arbejdet. Derfor gør jeg selv det at jeg ofte analyserer uden computer, og så checker varianterne en anden aften med cumputer. På den måde fås den bedste udnyttelse af computerens og menneskets stærke sider.

Til top

At spille per email

Flere og flere K-skak spillere går over til at spille per email. Det er billigere, hurtigere og nemmere. DM2000 var den første turnering, hvor jeg spillede nogle af mine partier per email. Reglen er den, at et parti kan afvikles per email hvis begge spillere er enige om det. Mine erfaringer med det er rigtigt gode. Mange frygter, at den manglende posttid giver en større risiko for at komme i tidnød, men mine erfaringer er direkte modsat! Jeg kommer oftere under tidspres i mine snail-mail partier end i dem per email. Årsag: Tjah, i Biersted tømmes postkassen kl. 19:30, og der er børnene kun lige kommet i seng, og jeg har knapt nok fået kigget på min post endnu. Derfor var det sjældent, at jeg i mine snail-mail partier kunne spille et træk med 0 dages betækningstid. Med email derimod, kan man besvare et træk kl. 23:59, så det er nemmere at spare tid op.

Der er også andre fordele ved at spille per email: Det er meget sværere at snyde med betænkningstiden. Med et snail mail træk kan man altid påstå at posttiden var 2 eller 3 dage….. jeg har ofte siddet med en fornemmelse af at en modstander snød med tiden på den måde, uden at kunne gøre noget ved det, da det ikke kan bevises. I email skak er transmissionstiden kun minutter eller sekunder, og emails tidsstemples præcist, så det er meget sværere (umuligt?) at snyde. Derudover oplever man kun meget sjældent at et træk sendt per email går tabt, mens det sker relativt ofte i almindelig K-skak.

Til top

Min spillestil

I de senere år har jeg taget mit åbningsrepetoire op til overvejelse. Et kig på partierne fra mine tidligere turneringer overbeviste mig om at spillestilen skulle ændres for at jeg skulle kunne gøre mig gældende på et højere niveau. Derfor tog jeg nogle drastiske beslutninger: Væk med de mange af de åbninger, som jeg tidligere har forsøgt (Kongeindisk, Grünfeldindisk, Dragevarianten i Siciliansk, Kongegambit). Og endnu mere drastisk: Ud med 1.e4. Jeg har ellers været tilhænger af 1.e4 i mange år, men mine resultater mod visse åbninger er ikke overbevisende, så nu har jeg taget skridtet. Ind med en mere positionel, men stadig aggressiv stil: 1.d4 med hvid, Semislavisk med sort. Mod 1.e4 har jeg på det seneste kun benyttet Najdorf varianten i Siciliansk, men resultaterne i DM2000 og DM2001 har ikke været gode: 50% er ikke godt nok, selv ikke med sort, og i 2 partier var jeg meget tæt på at tabe, så jeg skifter nok til noget andet. Hvad det bliver har jeg endnu ikke besluttet! Andre sicilianske varianter er under overvejelse. Det kunne også blive et eller andet med g6, men det er knapt så oplagt når jeg nu har droppet kongeinderen. Russisk og Caro-Kann er for slapt, og Spansk gider jeg ikke. Jeg har spillet Spansk nogle gange i K-skak fordi jeg godt kunne tænke mig at spille hovedvarianterne i lukket Spansk, men de fleste modstandere afviger inden da.

Jeg var begyndt at konvertere til 1.d4 i nærskak allerede i starten af år 2000. Jeg husker stadig mit første nærskakparti lige efter årtusindeskiftet, jeg havde hvid mod Henrik Kaysfeld, og åbnede med 1.d4. Per Andreasen kom forbi, og kiggede forbløffet på mit første træk, hvorefter han kommenterede:

"Nyt årtusinde - nyt åbningsrepetoire"!
Det er en stor mundfuld at skulle konvertere sit åbningsrepetoire. Mange års opsparet viden om 1.e4 åbninger kan smides ud, og skal erstattes med noget nyt. Det tager oceaner af tid at læse op på teorien for de åbninger, som jeg aldrig har spillet før, hverken med hvid eller sort. Derudover er stillingstyperne som regel anderledes, så helt nye spillemønstre skal indøves. Imidlertid er jeg sikker på at jeg er på rette spor. Det føles på en eller anden måde rigtigt.

Ikke mindst fordi jeg mens DM2000 var i gang, læste Hans Berliners fremragende bog "The System - A World Champion's Approach to Chess". Hans Berliner vandt det 5. VM i K-skak på ganske suveræn vis, og er en af skakhistoriens stærkeste K-skak spillere. Berliner påstår i bogen, at hvid principielt står til gevinst i udgangsstillingen pga. fortrækket, og han giver en metode, hvormed fordelen kan udbygges. Om han har ret? Jeg tvivler! Åbningsanalyserne i bogen er overbevisende, men der er masser af varianter, der ikke behandles. Uanset om han har ret i at hvid står til gevinst eller ej, så sætter metoden sort under et maksimalt pres fra de første træk. Det er også en slags forskningsaktig og videnskabelig tilgang til spillet, som passer utroligt godt med min skakopfattelse. Modstanderen skal sættes under pres så tidligt som muligt. Der er ikke noget værre end slapt åbningsspil. Og hvad er så slapt åbningspil? Ja, det kommer jo fuldstændigt an på ens skakopfattelse, men f.eks. når folk med hvid spiller 1.d4, 2.Sf3, 3.Lf4, 4.e3 osv., så vil jeg karakterisere det som slapt. Hvid spiller meget praktisk og stiller blot brikkerne op, og håber på at sort dummer sig. Jeg vil sige det på den måde, at hvis hvid står til gevinst i udgangsstillingen, så er det ihvertfald ikke den variant der vinder! Som en direkte modsætning kunne man nævne Berliners anbefaling mod Grunfeldindisk: 1.d4 Sf6 2.c4 g6 3.Sc3 d5 4.cxd5 Sxd5 5.e4 Sxc3 6.bxc3 c5 7.Lc4 Lg7 8.Se2 Sc6 9.Le3 0-0 10.Tc1! Da5 11.Kf1! fulgt af h4-h5 og angreb på den sorte konge. Det største problem med den slags varianter er, at det er for svært at spille i nærskak, men mindre man altså hedder Shirov.

Hans Berliners bog bidrager også med andre ting, såsom en bedre måde at tælle udvikling på, en meget anderledes måde at analysere stillinger på, samt gode principper for hvordan man bedst udvikler brikkerne. Jeg kan ikke lade være med at nævne en af hans vigtigste læresætninger, som han kalder The Options Principle (optionsprincippet på dansk): "Make the move (develop the piece) that does the least to reduce your options to make other important moves". Altså: man skal udvikle sine brikker sådan at man ikke reducerer sine muligheder senere hen. Et eksempel: 1.d4 Sf6 2.c4 g6. Hvad er nu bedst, Sf3 eller Sc3? Tjah, efter Sf3 kan man ikke længere vælge f.eks Sämisch varianten hvis sort skulle finde på at spille Kongeindisk. Derfor er Sc3 bedre, da det beholder flest muligheder for hvid. Man kan også sige det på den måde, at det er åbenlyst at springeren på b1 skal til c3, mens det endnu ikke er klart om springeren på g1 skal ud over f3 eller e2. Det afhænger af, hvad sort vælger at spille. Derfor er Sc3 principielt set det stærkeste. Det var vist Lasker, der engang sagde, at man skal udvikle springerne før løberne, men optionsprincippet er langt mere præcist.

Under alle omstændigheder, så er det en spændende bog, som jeg varmt kan anbefale. Den mest inspirerende skakbog, som jeg har læst siden Nimzowitch' "Mit system"!

Til top

DM 2000

Mit resultat i DM2000 var et godt stykke over forventning: 4 gevinster, 7 remis og ingen tab. De 7.5 points er nok til en udelt 2. plads, 2 point efter Svend Erik Kramer, Padborg. Jeg var i tabsfare i 2 partier: Mod Eskild Jørgensen stod jeg til tab, men et dristigt bondeoffer skaffede remis. Mod Flemming Madsen stod jeg helt forfærdeligt, men fik tilkæmpet mig en remis i et tårnslutspil med 2 bønder for lidt! Jeg er især godt tilfreds med partiet mod Øjvind Hansen: en Grünfeld'er, hvor sort blev sat under voldsomt pres med et bondeoffer i et midtspilsagtigt slutspil. I partiet mod Aksel Ros fik jeg lejlighed til at afslutte flot med en sortfeltet invasion.

Mht. Jes Simmelsgaard, så spillede han utroligt langsomt med et utal af små feriemeldinger, og, som en af mine andre modstandere bemærkede, postvæsenet i Brovst virkede usædvanligt sløvt….. i hvert fald tog det ofte 2-4 dage for mine breve at blive flyttet de ca. 15-20 km til Brovst! På et tidspunkt blev jeg træt af de mange feriemeldinger, og tog kontakt til 3 af mine modstandere for at høre om han meldte ferie på de samme tidspunkter mod alle, sådan som reglerne kræver. Det gjorde han ikke, og så rullede møllen. En af mine modstandere kontaktede turneringslederen, og Simmelsgaard blev idømt tidstab i 5 partier…. Han ville også have tabt på tid mod mig, hvis ikke det var fordi han nåede at opgive inden.

Til top

DM2001

At tilmelde sig endnu K-skak turnering, og så specielt da et DM, i det samme år, som man bliver far til tvillinger, det må nok betegnes som værende temmelig ambitiøst, men jeg kunne ikke lade være. På tidspunktet for tilmeldingen vidste jeg, at DM2000 titlen sandsynligvis ville gå til Svend Erik Kramer, og jeg ville ende med en top 3 placering. Nærved og næsten…. Jeg kunne ikke modstå fristelsen til at forsøge endnu en gang.

Muuuuuh! Det gik sådan set godt - i skrivende stund mangler der 2 partier, og jeg ender som nummer 2, igen efter Svend Erik Kramer, der må være storfavorit til at vinde DM 2002 også. Altså igen nærved og næsten…… jeg mistede pusten undervejs, og det kostede point. Det er svært at holde dampen oppe med bleskift, manglende nattesøvn og syge børn, også selvom turneringslederen var venlig nok til at give mig en måneds særorlov undervejs. Blebørn koster point, selvom det kan give sjove oplevelser at analysere med dem i nærheden. Min søn Andreas, der i skrivende stund er 22 måneder gammel, er meget begejstret for skakbrikkerne. Han er mest interesseret i springerne, men har ikke helt forstået det med dyrenes lyde endnu. Således lyder der et begejstret "Muuuuuh!" fra ham når jeg flytter springeren.

Jeg bukkede muligvis et ½ point mod Kramer, og et helt mod Eskild Jørgensen. Til gengæld var jeg på hælene mod Klaus H. Johnsen, men sejt forsvar hentede ½ point. Derudover var jeg nok lidt for remistilfreds i et par af de andre partier, så det kunne være gået bedre med lidt mere tid og energi til projektet. Jeg fik dog spillet nogle fine partier. Mit parti mod Tonny Christiansen var mit første seriøse forsøg på at følge Hans Berliners metode, og det var spil til et mål. Endelig er der partiet mod Allan Ringsborg, hvor jeg fik lejlighed til at spille et spændende springeroffer, så det er lige noget for Andreas! Det parti er noget af det mest taktiske og komplicerede jeg nogensinde har spillet, med dronningeoffer i flere bivarianter, og sjove mat temaer. Jeg er sikker på, at hvid burde have kunnet holde remis ved korrekt spil, men jeg trak det længste strå.

Til top

Fremtiden

I efteråret 2002 flyttede jeg til San Diego i Californien, og det var derfor mit sidste DM i denne omgang. Så længe en del af partierne afvikles med snail-mail, er det for træls og dyrt at spille herovrefra, så min næste turnering bliver nok en international email turnering. Jeg har lige meldt mig til en K-skak landskamp mod Tyskland. Det er kun 2 partier, og derfor mere overkommeligt når man har børn og en arbejdsuge på 45-50 timer.

Hvornår jeg starter på en decideret turnering igen, det vil tiden vise. Lysten er vendt tilbage, så det bliver nok indenfor et års tid. De 2 DM klasser har givet mig et svimlende international K-ratingtal på 2401, baseret på præstationsrating mod 30 modstandere. Det viser for mig at der nok er lidt inflation i tallene…..

Artikler of historier * Hjemmesiden