Nedrykningsslag igen

Træk     Jens Jørgen Christiansen - Tim Jaksland Hvid er selvfølgelig helt færdig, men der er lige en sidste fidus: 27. Txc5 Txc5 28. Se6+ Kf6??? 29. Ld4+ 1-0 Kongetræk besvares nu med "Bip-biip! Illegal move!".

Det var vist også det år andetholdet skulle spille afsluttende runde i Tjele. Holdkaptajnen, Eddie Poulsen, tog af sted dagen før og besøgte familie i nærheden. Det halve hold kørte i bil, mens de sidste måtte klare sig med offentlige transportmidler. Nu er det en besværlig affære, når man skal til Tjele, men det kan da lade sig gøre, og Eddie havde instrueret dem grundigt i bustider osv. Der var bare den hage ved det, at de tider, spillerne havde fået opgivet, ikke passede! Så det halve hold stod søndag formiddag på en øde landevej, og der var ikke andet at gøre end at bruge tommelfingrene. Til alt held blev de samlet op af et andet skakhold (vistnok fra Hjørring) og nåede således frem i tide. Eddie blev selvfølgelig kørt til døren af den kærlige familie.

Stormester!

Titlen kom i hus, da han scorede 10 point af 14 mulige i CCCA-70. Forkortelsen står for det canadiske k-skakforbunds 70 års jubilæum. Blandt deltagerne var der 5 stormestre og 6 internationale mestre, og Bent opnåede 7 gevinster, 6 remiser og et nederlag. I skrivende stund er turneringen ikke afsluttet, men det sandsynligste er, at Bent bliver nr. 2.

Epilog

I denne genre forventes det ligefrem, at man pudser glorien. Enhver klub har sit særpræg, sin skakkultur eller "ånd" om man vil, men når man læser det foranstående, står der ikke meget om, hvad der er særegent for Nørresundby Skakklub, selvom man da nok kan læse noget mellem linierne.

Jeg vil fremhæve to ting: det seriøse og det sociale.
Nørresundby Skakklub præges naturligvis af, at den de sidste årtier har været landsdelens stærkeste klub. Seriøs skak tages seriøst.

Men skæg for sig og snot for sig...
Det rituelt seriøse gælder kun i turneringslokalet og gangen uden for, og alt det, der her er forbudt, er tilladt i kaffestuen, hvor der lynes, analyseres, snakkes og grines.
Og så er der det med, at man hygger sig... Det er selvfølgelig ikke noget særegent for Nørresundby, men sammenhold og samvær har skabt venskaber, der ikke begrænser sig til 64 felter. Og her tænker jeg ikke på, at en stor gruppe ofte har svært ved at skilles torsdag aften, når klubben lukker, og fortsætter samværet på Kroghs Vinstue, omend det også er ganske hyggeligt. Her er det ikke kun skak, der analyseres.

Det har ofte slået mig, når førsteholdet er til dobbeltrunde i København eller Århus, at hvor de andre hold ofte færdes spredt, er Nørresundbys hold samlet. Spillerne kan li’ at være sammen og har det sjovt, og det bevirker, at Nørresundbyholdet ofte bliver en social magnet for andre skakspillere, og det gør bestemt ikke rejserne kedeligere.

Eric Bentzen, 1994