Divisionsturneringen starter
I sæsonen 1962/63 startede divisionsturneringen. Hidtil havde provins- og hovedstadshold ikke spillet sammen i en landsdækkende turnering, men spillet hver sin. Provinsholdene spillede tidligere efter et møjsommeligt cupsystem, først en amtskredskamp (der var flere amter dengang) og dernæst en hovedkredskamp, hvor vinderne af de enkelte klasser gik videre til finalen: Provinsmesterskabet.
Det var slut nu for topholdenes vedkommende, og selvom man det første år kun spillede med 6-mandshold, betød det forøgede rejseudgifter, og klubben måtte forhøje kontingentet.
I byturneringen 1963 blev den 15-årige Per Grevlund nr. 2 i mesterklassen og kvalificerede sig til næste års pokalklasse. Den også 15-årige Svend Pedersen vandt 1. klasse med 7/7.
Klubbens 1.hold vandt 3.division og rykkede op i 2. Samtidig blev divisionerne udvidet fra 6 til 8 hold, og mesterrækkeholdet rykkede op i 3. division.
I 1964 er medlemstallet 59 seniorer og 10 juniorer. Klubben får afslag på en ansøgning til Nørresundby Kommune om tilladelse til at benytte Skansevejen Skoles beskyttelsesrum som spillelokale. Kommunen var bange for konsekvenserne ved at holde åbent til kl. 24 samt at tillade tobaksrygning.
Se senere - Svend Pedersen
5. int. Niemeijer/Holland 1967
1. d4
d6
2. c4
e5
3. Sf3
Tre gange spillede jeg denne åbning, og i alle tilfælde svarede hvid med Sf3.
Sd7
4. Sc3
g6
5. Lg5
f6
Men ikke 5...Sgf6 for slagene på e5.
6. Le3
Se7
7. dxe5
dxe5
8. g3
Lg7
9. Lg2
O-O
10. O-O
c6
11. b4
Dc7
12. Db3
En fejl, og meget bedre var 12.c5. Hvid må have undervurderet sorts følgende træk.
Sb6
13. a4
Le6
14. Sd2
Sf5
15. Lc5
Tfd8
16. a5
Sd7
17. Sde4
Bedre var 17.Sce4
b6
18. Le3
Sxe3
19. fxe3
b5
20. Sd2
Lh6
21. Sd1
f5
22. Dc3
e4
23. Tc1
Lg7
24. Dc2
Nu er den hvide løber på g2 "død", og sort spiller med en officer mere.
bxc4
25. Sxc4
Tab8
26. Da4
Lf8
27. Sdb2
Hvid giver en bonde for at få spillerum. Efter 27.Sd2 Txb4 28.Dxc6 Dxc6 29.Txc6 vinder sort en officer med 29...Sc5!
Txb4
28. Dc2
Se5
29. Sxe5
Dxe5
30. Tb1
Tdb8
31. Sa4
Lb3
32. Dc3
Dd6
33. Sb6
Et sidste forsøg i tidnøden.
Lg7
Opgivet. Kommentarer af Svend Pedersen i Skakbladet.
0-1
Modstanderen? Ja, det var såmænd Jan Timman fra Holland. Det lidt uskarpe foto er en forstørrelse fra et gruppebillede i turneringsbogen...