19 sæsoner i 1. division
1975 - 1994
På generalforsamlingen i 1975 blev man efter to års betænkning enige om at indkøbe en kaffemaskine.
1.holdet rykkede op i 1.division med en score på 43½ p. af 56 mulige, hvilket dengang var rekord. Holdet har spillet i 1. division siden. 2.holdet vandt mesterrækken og rykkede op i 3.division.
Dette år begyndte Aage Ingerslev at spille 1.bræt for Nørresundby. Ingerslev, der kom fra Hjørring, var i sin tid et stort talent og deltog på OL–holdet Moskva 1956 (Se føljetonen "Med Aage til OL", En Passant 1986-87). Siden gik det, som det så ofte går, når studier og arbejde kræver deres, og Aage lagde skakken på hylden i nogle år, men i 1971 begyndte han igen. Aage spillede sin sidste sæson for førsteholdet i 1988/ 89 og er ikke længere aktiv, men stadig medlem af klubben.
Svend Pedersen blev bymester med 6 p. foran brormand Erik Pedersen 5½ og Aage Ingerslev 4½.
1976 var året, hvor Jørgen Jørgensen betalte dobbelt kontingent. Jørgen fremlagde på et tidspunkt et dobbelt sæt kontingentkvitteringer og spurgte meget naturligt, hvordan det kunne lade sig gøre? Det viste sig, at han også havde betalt for en Jørgen Jensen, så det overrasker ikke, at økonomien ifølge protokollen så pæn ud.
Et nyt medlem, Lars Persson, overtog jobbet som redaktør af klubbladet.
1.holdets tilbagevenden til 1.division blev belønnet med en 3.plads efter Vejlby Risskov og Kampklubben. Poul Erik Nørgaard var flyvende og scorede 6 af 6 på 8.bræt. Desværre havde han afbud til første runde.
I sidste runde mod Frederiksberg spilledes følgende parti:
Bent Sørensen - Harald Enevoldsen
Nørresundby - Frederiksberg, 1. division 1976
1. g3
d5
2. Lg2
e5
3. d3
c6
4. Sf3
Sd7
5. O-O
Ld6
6. e4
dxe4
Derved mister 3...c6 sin funktion.
7. dxe4
De7
8. Sbd2
Sc5
9. Sc4
Lc7
10. b4
Sa4
11. Dd3
Sb6
12. Lb2
Nu er hvid pænt udviklet og truer så småt det sorte centrum, mens sort har svært ved at holde de hvide løbere væk fra diagonalerne a3-f8 og a2-g8.
Sxc4
13. Dxc4
Le6?
Han burde tilstræbe en hastig rokade med 13...Sf6.
14. Dc3
f6
15. Tfd1
Sh6
16. Lf1
Sf7
17. b5!
Åbner diagonalerne.
Ld7
18. La3
De6
19. Lc4
Dg4
20. Db3
Sh6
21. Txd7!!
Sammenbruddet var i vente, men kom dog overraskende pludseligt. Sort opgav stillet over for varianter som 21...Dxd7 22.Le6 Dd8 23.Lf7+! eller 21...Kxd7 22.Td1+ Ke8 23.Db4 Ld8 24.Txd8+! eller her 23.Le6 med samme resultat.
Noter af Thorbjørn Rosenlund i Presseservice.
1-0
I 1977 blev priserne på sodavand og kaffe reguleret til kr. 2 og 1,50.
Medlemstallet var 35 seniorer 4 juniorer og 2 pensionister.
1.holdet havde chancen for at blive danmarksmestre lige til sidste runde, hvor det dog tabte til Kampklubben med 5½-2½. Derved blev Kampklubben mester, og Nørresundby nr. 4. 2.holdet var afbudsplaget og måtte ned i 3. division.
Sæsonen 77/78 sluttede med en 5.plads for 1.holdet i 1.division. Mod Kampklubben kom Per Grevlund op mod en stærk reserve på 8.brættet, nemlig Sejr Holm, der, så vidt jeg husker, var Nordisk mester.
|
Sejer Holm - Per Grevlund Kampklubben - Norresundby, 1. division 1977
1. e4
e5
2. Sf3
hvorfor spiller han nu sådan? Hvad er han ude på? Vel ikke den åbne spanioler, thi den kender jeg særdeles godt også de nyeste opfindelser. Derimod vil han nok ind i afbytningsvarianten, som er vanskelig for sort, og hvor jeg næppe er a jour med teorien. Af den grund tager jeg chancen og spiller russisk: Sf6
3. Sxe5
d6
4. Sf3
Sxe4
5. d4
d5
6. Ld3
Lg4
7. O-O
Le7
8. Te1
Sf6?
Slapt. Mit manglende kendskab til teorien gør, at jeg ikke finder det skarpeste og bedste 8...Sc6 og indlader mig på vilde ting og sager efter 9.c4. 9. Sbd2
Sc6
10. c3
Dd6
11. b4
a5!?
12. b5
Sd8
13. Sf1
Se6
14. Se3
Lxf3
14...h5 blev også overvejet. 15. Dxf3
g6
Feltet f5 skal under kontrol. 16. a4
O-O-O
17. La3
Dd7
18. Lb2
Sort har nu forberedt sig til en modaktion på K-fløjen, - og den skal ske netop nu, inden hvid åbner centrum med c3-c4 og a5 m.m. h5
19. c4
Sg5
20. Dd1
Lb4
21. Te2
h4
22. Tc2
h3
23. g3
Tde8
Hvid kan ikke slå i centrum endnu: 24.cxd5 Sxd5 25.Sxd5 Dxd5, idet der nu truer Dg2 mat. 24. Tac1
Te7
25. c5
c6?
Sorts plan og konkrete trussel er 25...The8 efterfulgt af slag på e3 med truslerne Te1 og Sf3 og et lovende angreb. Som Eric Bentzen korrekt påviste efter partiet, burde jeg kombinere de to planer ved 25...De8! med fordel til sort, idet det hvide angreb er illusorisk: 26.c6 b6! eller 26.b6 c6! - Hvid får nu i stedet overtaget: 26. bxc6
bxc6
27. Lc3!
Da7
28. Lxb4
axb4
29. Tb2
Tb7
Her bør tiden nok inddrages: jeg har godt en halv time tilbage, mens Sejr H. blot har 4 minutter men til gengæld er det ret let at lægge tryk på b4, hvilket jo nu er hvids plan. 30. Tcb1
Da5
31. Sc2
Kc7!!
Jeg regnede også lidt på b3. Men en vurdering af mine reelle chancer i hans tidnød gjorde, at jeg satsede på en led fidus (under alle omstændigheder får jeg et håbløst slutspil, hvis jeg ikke foretager mig noget ekstraordinært): 32. Sxb4
Thb8
33. Sa6+
Dxa6
Hov. D-offer! To minutter tilbage og syv træk. 34. Lxa6
Txb2
35. Txb2
Txb2
36. Le2
Sfe4
37. De1
Sd2
38. Kh1
Tb1
39. Ld1
Sge4!
(Ikke Sgf3 pga. De7 med evig skak) med opgivelse af hvid pga. de mange udækkelige trusler, f.eks. 40...Txd1 41. Dxd1 Sxf2. I sandhedens interesse må jeg oplyse, at dameofferet i 33. træk er ukorrekt men chancerigt, thi efter 34. Txb7!! får sort ikke modspil som i partiet 31...Kc7 og det dermed forbundne dameoffer er taktisk og psykologisk funderet (...) Altså: hvis alt andet svigter, da brug fup og fiduser! 0-1
Kommentarer af Per Grevlund i klubbladet "En Passant".
|
Ole Holmsgaard
Ellers blev 1978 præget af, at det var året, hvor Ole Holmsgaard døde.
Ole Holmsgaard blev medlem af klubben i 1945 som 17-årig, og han blev tidligt inddraget i det organisatoriske arbejde. Allerede i 1946 blev han valgt til incassator.
Hans navn dukker jævnligt op i klubbens resultatlister de næste to år for så helt at forsvinde de næste 7. Han tog i disse år lærereksamen og blev ansat på Godthåbsgade Skole. Det kan virke besynderligt, at en skakinteresseret ung mand helt dropper sin hobby så længe, men det var typisk for Ole, at han altid gik fuldt og helt ind for det, han var i gang med.
Da han begyndte at spille turneringer igen, varede det dog ikke længe, før han nåede til tops i Nørresundby Skakklub, og i 1955 blev han klubmester. De følgende år steg hans spillestyrke betydeligt. I 1957 blev han nr. 3 ved Aalborgmesterskabet, og året efter fik han sit navn indgraveret i vandrepokalen. Han gentog sejren i 1960 og 1962 – sidste gang med maksimumpoint.
Ole var samtidig formand fra 1956 til 1961, hvor han stiftede familie og nedprioriterede skakken. Da han igen fik tid til at spille skak, var ambitionerne ikke så store. Han spillede sig hurtigt op i eliteklassen, men hans ratingtal nåede aldrig over 2100. Derimod steg hans ambitioner på klubbens vegne, og han præsterede et kæmpearbejde, fra han i 1973 igen blev formand og frem til sin død.
Ole Holmsgaard Mindeturnering
Kort efter Oles død blev der taget initiativ til at arrangere en mindeturnering. Nogle af landets stærkeste spillere blev inviteret, og trods enkelte afbud lykkedes det at stable en stærk turnering på benene. Turneringen blev spillet på Ole Holmsgaards gamle arbejdsplads, Godthåbsgade Skole, og spillerne blev indkvarteret privat. Stærke turneringer var ikke som i dag hverdagskost.
Jens Ove, der netop var hjemvendt fra junior-VM med en 3.præmie, antydede før turneringen, at han var ved at være spilletræt, men da turneringen først kom i gang, var der ingen træthed at spore. Tværtimod spillede han utroligt energisk og fik syv hængepartier, hvilket ellers nok kunne have taget pusten fra de fleste.