Afsnit 9: 1983-86   *   Index for jubilæumsskrift   *   Artikler & historier   *   Hjemmeside

Banzaiii...!

1983/84

1.divisionskampen mod Studenterforeningen i den indledende dobbeltrunde i København blev en livlig affære. Vi spillede i Studenternes Hus, og en times tid inde i kampen begyndte der at ske ting og sager på etagen ovenover: vilde Tarzan-hyl og tunge bump i gulvet, så lamperne svajede, og pudset dryssede. Det var udøvere af en orientalsk kampsport, der slog sig løs. Efter en 20 minutters tid havde de vel slået hinanden fordærvet, for der blev ro en stund, indtil et orkester invaderede spillelokalet og begyndte at rydde scenen for højttalere, instrumenter og grej i kassevis, der blev fragtet ned ad midtergangen på sækkevogn. Andre kravlede rundt på bordene imellem skakbrætterne for at demontere spotlights i loftet. Aldrig har jeg været ude for noget lignende, men vi vandt da kampen 5½-2½.

Børge slog til i denne stilling:









Træk
   

Børge Pedersen - Poul Rasmussen

20. Lxf7+!
Banzaiii...lød det oppe fra.
20...Kxf7 21. Db3+ Kg6 22. Se5+ Kh5 23. Df7+ g6 24. Te3 Lxg2 25. Kxg2 Db7+ 26. Td5 Se6 27. Dxh7+ Kg5 28. Dxg6+ 1-0

Uden den store dramatik undgik vi nedrykning og delte 5-6.pladsen med Kampklubben.

Kravet til 2.holdet var mindst en 4.plads, hvis de skulle blive i 2.division. Det blev til en 5.plads, og holdet måtte ned i 3.division.
Aage Ingerslev blev danmarksmester i k-skak for 1982.
DM blev i 1984 igen arrangeret i Aalborg (Løvvangskolen i Nørresundby), og Nørresundby Skakklub stod igen for kantinen, hvilket skæppede i den forslugne klubkasse.
Klubben arrangerede en jubilæumsturnering, en hurtigturnering med høje præmier, og der kom mange stærke spillere fra hele landet. IM Jens Kristiansen vandt foran Jørgen Hvenekilde, Kresten Schmidt og vores egen Bent Sørensen.

 

Sølvmedaljer igen

Nørresundby opnåede i 84/85 en 2.plads i 1.division med 32 point. DM blev Frederiksberg med 38 p. Sølvholdet scorede:
1. Aage Ingerslev   1½/4
2. Bent Sørensen     3/6
3. Jørgen Jørgensen  5/7
4. Eric Bentzen      5/7
5. Svend Pedersen    4/7
6. Børge Pedersen    3/7
7. Bent Christensen 3½/7
8. Erik Pedersen    3½/7
Res. Olav D. Larsen 2½/3
Res. Lars Persson    1/1

Mod Kampklubben vandt Eric Bentzen denne miniature:

Eric Bentzen - Finn Petersen
Nørresundby - Kampklubben, 1. division









Træk
   

1. d4 Sf6 2. Sf3 c5 3. d5 b5 4. Lg5 Db6 5. a4 bxa4 6. Sc3!? d6
6...Dxb2 7.Ld2 er giftigt. Sort må hjem med damen og mangler udvikling.
7. e4 Sbd7?
Sort burde spille La6.
8. Lb5 h6
Igen var La6 det rigtige træk.
9. Lc1!
Stærkt og snedigt spillet. På det naturlige 9.Lf4 spiller sort g5! og løser sit udviklingsproblem med tempo. Læg i øvrigt mærke til at b2 nu er dækket!
g6?
Her var det sidste udkald for La6, men sort ser ikke faren.
10. e5!
Tingene skal ske, inden sort får rokeret.
dxe5 11. Sxe5 Lg7 12. Lc6 Lb7?
Taber forceret, men 12...Tb8 var ikke tillokkende i lyset af 13.Lf4 eller 13.Sc4 fulgt af Lf4.
13. Sc4!
og sort opgav. På 13...Dc7 følger 14.Sb5 Db8 15.Lxb7 Dxb7 16. Sd6+. 15...a6 kan forsøges, men hvid får kvalitet og overlegen stilling efter 16.Sd6+. Går sort til a6 eller b4 med damen i træk 13, følger naturligvis Txa4.
1-0

2.holdet blev i samme sæson nr. 2 i 3.division.

I 1985 flyttede Per Andreasen til byen. De fleste politibetjente drømmer om et job i provinsen, og det var lykkedes Per at undslippe hovedstaden. Han meldte sig straks i Nørresundby og viste flaget ved at vinde Aalborgs koordinerede turnering i eftersommeren '85 foran bl.a. Jørgen Jørgensen, Svend Pedersen, Olav D. Larsen og Eric Bentzen.

 

Erik Pedersen på stop

I januar lykkedes det at stable en urmatch på benene med den nybagte stormester Curt Hansen. Curt spillede hurtigt og sikkert mod klubbens 1.hold og vandt 6½-1½. Svend Pedersen fik remis, og Eric Bentzen vandt.

På generalforsamlingen 1985 blev Eric Bentzen valgt som formand.

I 1.division skulle 1.holdet starte med at møde Nordre. Vi havde hjemmebane. I klubbladet stod bl.a.:
"Holdkaptajn Erik Pedersen havde på forhånd meddelt, at vi ikke havde afbud, men hvad skete?
1½ time før kampen meldte en slukøret Erik Pedersen sig i telefonen. Den bestilte taxa var ikke kommet til tiden, og Erik nåede at vinke farvel til toget i Fredericia. Nu var gode råd dyre – det næste tog ville betyde en time på skakuret, så Erik valgte at trodse forældrenes advarsler og tage chancen "på stop". Det gik også fint i starten, men nord for Horsens begyndte det at knibe (nobel piberyger der tilbringer sin bedste alder i grøftekanten kan næppe have rent mel i mappen). Kulden tog overmagten, og Erik måtte tænderklaprende melde afbud."
Holdet lå længe i førerfeltet, og sluttede som nr. 4. Bedre gik det 2.holdet, der vandt 3.division og således rykkede op. Fra den første kamp mod Lemvig berettede Per Grevlund i klubbladet:

 

Sort uheld

I den famøse 3.divisionsmatch mod Lemvig d. 8.12.85 fik jeg følgende sympatiske stilling med sort på 2.bræt: Hvid har netop spillet 18.Tf1-f4 for at øve større indflydelse på centrum. 18.Dxc7 forbyder naturligvis sig selv (hvorfor?). Partiet fik følgende afslutning:

NN - Per Grevlund, 1985









Træk

18... Sg4! 19. Lxg7 19. e4 kunne kun forhale nederlaget. 19...Se3!! med et totalt sammenbrud af den hvide stilling til følge. Et indtryk som forstærkedes, da en sortbrun lavastrøm skyllede ind over bræt og brikker, som nu tog sig således ud:
0-1








En væltet kaffekop i betænkelig nærhed af b1 var skyld i miseren, og helt overvældet af den sorte dominans, valgte hvid at opgive. Med aftørrede brikker virker det ikke tillokkende at spille 20.dxe3 Dxd1 21.Dxd1 Txd1 22.Se1 Txe1 23.Kg2 Kxg7. 0-1

   

Men det er jo ikke kun holdskak, der spilles. Bent Sørensen og Henrik Holmsgaard deltog i IM-gruppen i Politiken Cup i København, 1986, hvor Bent bl.a. fik denne skalp:


GM, Vadasz - Bent Sørensen









Træk
   

1. Sf3 Sf6 2. g3 d5 3. Lg2 e6 4. O-O Le7 5. d4 O-O 6. c4 dxc4 7. Da4 a6 8. Dxc4 b5 9. Dc2 Lb7
Sådan har der været spillet flere gange, bl.a. i partier mellem Karpov og Kasparov. Det næste træk var en nyhed for mig.
10. Lf4 Sd5 11. Sc3 Sxf4 12. gxf4 Ta7?!
Det nærliggende træk er 12...Sd7, men jeg var bange for at have løberen stående udækket på b7. Nu truer slag på f3 efterfulgt af slag på d4.
13. Tfd1 Sd7 14. Se4? Da8! 15. Sc5?
De første 12 træk havde stormesteren med hjemmefra. Med de 3 næste har han bragt sig i en tabsstilling. Det sidste træk er typisk for en spiller, der trækker for hurtigt. Det er rigtigt, at springeren skal til c5, men det skulle have været forberedt med Se1. Nu får jeg herredømmet over den lange diagonal.
Sxc5 16. dxc5 Le4 17. Dc3 Lf6 18. Db3 Dc6 19. Tac1 Taa8!
Nu er det d-linien, det drejer sig om.
20. Se1 Tfd8 21. Db4
Nu må jeg afgive løberparret, men får til gengæld en merbonde.
Lxg2 22. Sxg2 Txd1+ 23. Txd1 a5 24. Dd2 Dxc5 25. Se3 g6 26. Tc1 Dd4! 27. Dxd4 Lxd4 28. Txc7 Lxb2 29. Tb7 b4 30. Sc4 Lc3 31. Sd6 a4 32. Sxf7 b3!
På 33.axb3 følger nu a3.
33. a3 Lb2 34. Sh6+ Kf8 35. Txh7 Lg7
36. opgivet. Hvid brugte en halv time, sort en time og tre kvarter til partiet.
Noter af Bent Sørensen i klubbladet "En Passant".
0-1


Jubilæumsskrift afsnit: 1 * 2 * 3 * 4 * 5 * 6 * 7 * 8 * 9 * 10 * 11 * Index

K-skak DM: 1 * 2 * 3 * 4

Artikler & historier * Hjemmeside