Afsnit 1: Begyndelsen   *   Index for jubilæumsskrift   *   Artikler & historier   *   Hjemmeside

DM i k-skak for hold

Af Svend Pedersen

Det begyndte i 1980. Kaj Bjerring, der – for de uindviede – er manden med de mange IM-normer uden endnu at ha' fået titlen, blev efter den første Ole Holmsgaard Mindeturnering i 1978 "hængende" i Aalborg i nogle år.

Hvorfor han foreslog, at Nørresundby skulle deltage i hold-DM i k-skak, kan jeg ikke huske, men et godt gæt kunne være, at hold-DM i halvfjerdserne blev vundet af forholdsvis ukendte hold.

En opringning til turneringslederen gjorde det klart, at deltagelse i 1.division var udelukket; men da vi kunne stille et – i hvert fald på papiret – stærkt hold, var han villig til at placere os i 2.division. Den tyggede vi på et par dage, hvorefter vi tilmeldte flg. hold:

  1. Børge Pedersen
  2. Kai Bjerring
  3. Eric Bentzen
  4. Svend Pedersen ( h )
Børge skulle naturligvis spille 1.bræt, da han havde en del k-skakerfaring fra flere LH-klasser. Resten havde kun sporadisk stiftet bekendtskab med denne afart af skak og blev placeret efter nærkampstyrke. Det lille (h) efter mit navn betød, at jeg skulle sætte mig grundigt ind i de specielle regler for hold k-skak Det første, jeg bed mærke i, var, at der skulle scores 75 % for at rykke op i 1.division. Med andre ord: målet var mindst 18 points i de 24 partier.

Konkurrenterne var KS og Gentofte, der begge havde kendte nærskakspillere på holdet. Gentofte slog vi let med 3-1, men mod KS kneb det. Det blev 2-2, efter Bentzen med det yderste af neglene havde klaret remis mod den tidligere Aalborgspiller, Poul Andersen. I alt scorede vi 18,5 points og sluttede på 1.pladsen med samme score som KS, men med bedre korrektion.

Scoren for de enkelte spillere var flg.:
Børge 4p; Bjerring 4,5p; Bentzen 4p; Svend 6p!
Udråbstegnet er anbragt for at vise, at det er en score, der kun sjældent forekommer. I de flg.13 år er det kun sket 3 gange. Bentzen hele to gange og Erik Pedersen én gang.

At der også skal være lidt held i sprøjten, viser det flg. parti, som jeg spillede mod en dengang rigtig god nærskakspiller. Kommentarerne (fra En Passant nr. 5, 1981) illustrerer også ganske godt, hvorledes der blev arbejdet intenst på holdet.









Træk
   

Svend Pedersen, Nørresundby
Brian Isaksen, Centrum Esbjerg

Korr. DM, 1.division1981

1. e4 c6 2. d4
Jeg lod mig overtale til at spille dette og de flg. træk af min bror.
d5 3. e5 Lf5 4. c4
Min bror påstod, at han havde stor succes med dette træk i sine unge dage i begyndelsen af 60'erne. Jeg kunne forestille mig, at Tal var inspirationskilden.
e6 5. Sc3 Sd7!
Det almindeligste er (var) 5...Se7 6.Sge2 dxc4 7.Sg3 Lg6 8.Lxc4 hvorefter hvids svage d-bonde rigeligt opvejes af gode angrebschancer.
6. Sge2 dxc4 7. Sg3 Sb6! 8. Sxf5 exf5
Iflg. Pachmann står sort bedst. Hårdt presset måtte brormand erkende, at stillingen var ham ubekendt (bonderov var åbenbart et ubekendt begreb i de glade 60'ere). I et forsøg på at redde varianten foreslog han:
9. g4?!
Svaret kom prompte:
Dh4!
Min rådgiver havde forklaret mig, at ideen med g4 var at åbne diagonalen c8-h3 for min hvidfeltede løber. Med sit sidste træk havde sort effektivt forhindret denne idé. Det næste træk fandt jeg efter svære overvejelser selv ud af.
10. gxf5 O-O-O!
Jeg havde håbet på 10...Se7 11.Df3 Dxd4 12.Le3 Dxe5 13.O-O-O Dxf5 14.Dg3, hvorefter sorts mangelfulde udvikling afgør sagen. Nu kan d-bonden ikke holdes. 11.Le3 Lc5 gør ondt værre.
11. De2!
Fundet af min nye hjælper, Eric Bentzen. Den gamle blev fyret efter 9...Dh4. Filosofien bag 11.De2 er i al sin enkelhed, at når d4 ikke kan holdes, skal jeg forsøge at holde e5 og så i øvrigt få rokeret i en vis fart.
Dxd4 12. Ld2 Sd7!
En ubehagelig overraskelse. Jeg havde stirret mig blind på 12...Lc5.
13. e6 Se5 14. O-O-O Sd3+?









Træk
   
Endelig en fejl! Rigtigt var 14...fxe6 15.fxe6 Sd3+ 16.Kb1 Dxf2, hvorefter hvid kan håbe på remis ved hjælp af 17. e7! Lxe7 18.De6+ Kb8 19.Dxc4 Sc5 20.Lf4+ Ka8 21.Txd8+ Lxd8.
15. Kb1 Dxf2 16. exf7 Dxe2 17. Lxe2 Sf6
Hvid står bedst omend ikke til gevinst. Denne konklusion nåede jeg frem til, efter min hjælper havde hvisket
18. Lg5!
Der forhindrer 18... Td7 med ideen Txf7 således: 19.Lxf6 gxf6 20.Lh5 Lc5 21.Se4 Ld4 22. Thg1.
Le7 19. Se4!
Kan ikke slås
Thf8 20. Lh5!
En meget vanskelig stilling som jeg aldrig nåede at analysere til bunds, fordi min modstander fejlede med det samme.
Se5?
Spillet for at ophæve spændingen omkring feltet f6. Det samme kunne han have opnået med 20...Td7. Forskellen på de to træk består i, at sort efter 20...Td7 truer Sd3-f4.
21. Sxf6 Lxf6 22. Lxf6 Txd1+
Jeg ventede 22...gxf6 23. Txd8+ Kxd8 24.Tg1 Sxf7 25.Tg7 med pæne gevinstchancer for hvid, f.eks. 25... Sd6 26.Txh7 Sxf5 27. Txb7 Kc8 28. Txa7 Kb7 29.Th7. Pointen er jo, at sort ikke kan spille 25...Ke7 26.Txh7 med evig binding af springeren.
23. Txd1 gxf6








Træk
   
24. Td6 Sd7
24...Sxf7? 25.Txf6.
25. Kc2 Kc7 26. Te6 Td8?
26...Kb6 27.Kc3 Kc5 er formodentlig vundet, men det er svært.
27. Te8! Sf8 28. Kc3
Det ses nu tydeligt, hvor forkert sorts ombytning af tårn og springer var. Alle officerer har fået bundne opgaver. Springeren skal dække f8, tårnet skal blive på 8. række og kongen skal dække tårnet.
Sd7
28...b5? 29.Lf3 c5 30.Lc6! a6 31.Lb7 osv.
29. Kxc4 Sb6+ 30. Kc3 Sd7 31. b4 a6 32. a4
Opgivet. Brian Isaksen undskyldte efter partiet, at han ikke havde opgivet noget før. Jeg ville gerne have fortsat lidt endnu. Hvids gevinst hænger nemlig på en smuk træktvang! Fortsættelsen er 32...Sf8 33.a5 Kc8! 34.Kc4 Kc7. Hvorledes vinder hvid? Den eneste gevinstmetode består i at hvids konge trænger ind i den sorte stilling via h-linien. Derfor 35.h3! og sort er i træktvang: 35...h6 36.Lg6 eller 35...Kd7 (Sd7,Tc8) 36.Kd4.
1-0


Jubilæumsskrift afsnit: 1 * 2 * 3 * 4 * 5 * 6 * 7 * 8 * 9 * 10 * 11 * Index

K-skak DM: 1 * 2 * 3 * 4

Artikler & historier * Hjemmeside