Afsnit 3: Det andet og...   *   Index for jubilæumsskrift   *   Artikler & historier   *   Hjemmeside

Og det andet...

Efter denne triumf var der naturligvis genvalg af hele holdet til mesterskabet 1982. Her bør jeg i sandhedens interesse fortælle, at selv om holdet repræsenterer Nørresundby Skakklub, er det i en vis forstand selvudtagende, selvsupplerende eller hvad man nu ellers kan kalde det. Som man kan se af scoringstabellen, er der tale om stor kontinuitet i holdopstillingen år for år. Der er maksimalt skiftet to spillere ud af gangen. Til gengæld har de samme spillere ikke stillet op to år i træk!

Hvad er nu det? Har han ikke lige skrevet genvalg? Jo, men jeg fik tilbudt et job i Irak et par uger efter turneringen 1982 var startet, og Jørgen Jørgensen indvilligede i at overtage mine 7 partier med kort varsel. Det 7.parti var fra 1981-turneringen og var vundet for mig. Jørgen blev manuduceret efter alle kunstens regler, og han fik en liste over de vigtigste varianter med sig hjem. Oluf Ře fra Randers syntes åbenbart, at Jørgen var for stor en mundfuld og opgav allerede efter ét træk! Værre så det ud med de 6 nye partier. 3 gange 1.e4 med hvid og 3 gange underlige patentstilladser med sort. Ikke lige Jørgens livret. Han er som bekendt d4-mand, og jeg har hørt, at han som noget af det første tillod sig at skubbe nogle af de bønder, jeg med megen omhu havde anbragt på 6.række, frem til 5.række.

Jørgen scorede det år 4,5p, hvilket er fremragende med de startbetingelser. I øvrigt scorede hele holdet godt og genvandt mesterskabet med 18p foran Randers og Helsingør, der begge sluttede på 12,5p!

1982 var et særdeles fint år for k-skakken i Nørresundby. Bent Sørensen var i gang med de sidste træk på vej mod europamesterskabet, og Ingerslev blev danmarksmester. Lad os se et af Ingerslevs partier.

    Foto: Jørgen Jørgensen









Træk
   

Aage Ingerslev, Nørresundby
John Heidelbach

Korr. DM, 1.division1982

1. c4 Sf6 2. Sf3 e6 3. g3 d5 4. Lg2 Le7 5. O-O O-O 6. b3 c5 7. Lb2 Sc6 8. e3 b6 9. De2 Lb7 10. Sc3 dxc4 11. bxc4 a6 12. Tfd1 Dc7
Der er opstået en meget lige stilling, som er kendt fra teorien – bl.a. fra et matchparti Korchnoi-Spasski som sort vandt bl.a. ved at skyde b-bonden frem til b4. Det forhindrer hvid straks. I øvrigt kendte jeg udmærket stillingen set fra sorts side, idet jeg havde spillet noget lignende mod Bjørn Brinck-Claussen også i k-skak. Der vandt sort for øvrigt også efter svære forviklinger.
13. d3 Tab8 14. Tab1 Sa5 15. La1 Lc6 16. e4 Sd7 17. Se1 b5 18. cxb5 axb5
Fløjangreb skal mødes i centrum. Altså:
19. d4 cxd4 20. Sd5 Dd8
Sort undgår de værste komplikationer. Der var jo heller ikke nogen officer at tjene, og løberparret skulle afleveres under alle omstændigheder. Så det gælder om at holde stillingen lukket.
21. Sxe7+ Dxe7 22. Lxd4 Sc4 23. Sc2 Tfc8 24. Se3 Sdb6?!
Efter 24...Sxe3 25.Dxe3 står hvid nok lidt bedre.
25. Dg4 f6 26. Lh3 Kf7?!
Et uforsigtigt træk – der bliver altid en ubehagelig skak på h5 at holde øje med.
27. Sc2 Le8 28. Tb3 Sa4 29. La1 Sc5 30. Tbb1 Ta8 31. Sb4 Sa6 32. Sd3 Sc5 33. Lc3!
Nu begynder det at klemme sort lidt. Dækningen af e6 bliver vanskelig!
Sxd3 34. Txd3 Ta6 35. Lb4 Dc7 36. Tc1!!
Dette uanselige træk tog det mig mindst 2-3 timers analyse at finde (så sig ikke at jeg ikke bruger tid). Pointen er, at det binder springeren, så den ikke kan hoppe til e5.
Td8? 37. Txd8 Dxd8 38. Dh5+ Kg8 39. Dc5 h6 40. a4!
Opgivet
Som sort skrev: "Liden tue vælter et stort læs".
Noter af Aage Ingerslev i En Passant nr. 3, 1983.
1-0

Hattrick!

Så havde Bent Sørensen fået nok af at spille "lyn" k-skak og sagde fra til turneringen i 1983. Det gav plads til et af vore store talenter Henrik Holmsgaard, der leverede en flot indsats ved at score 5p. Ingerslev gentog de 5p på 1.bræt fra 1982, og Bentzen præsterede at score max. Jørgen måtte nøjes med 3p. Det er åbenbart ikke så nemt at skulle spille hele partiet selv! 19p blev det til, og det var naturligvis nok til at vinde det 3. mesterskab i træk De 19 points var i øvrigt scoringsrekord for turneringen. Bentzen vandt besnærende let mod vores værste konkurrent, Randers.









Træk
   

Leo Steffensen, Randers
Eric Bentzen, Nørresundby

Korr. DM, 1.division1983

1. e4 e5 2. Sf3 Sc6 3. Lb5 f5 4. Sc3 fxe4 5. Sxe4 d5 6. Sxe5 dxe4 7. Sxc6 Dd5 8. c4 Dd6 9. Sxa7+ Ld7 10. Lxd7+ Dxd7 11. Dh5+ g6 12. De5+ Kf7 13. Sb5 c6 14. Dd4 De7 15. Sc3 Sf6 16. De3 Td8 17. d4 exd3 18. Dxe7+ Lxe7 19. Le3 Lb4 20. O-O-O The8
Efter 20 (!) teoritræk havde jeg med de sorte brikker fået denne stilling. For bonden har sort en fri stilling og truer så småt med at give hvid en svag dobbeltbonde i c-linien.
21. Sa4?
Hvid vil jage den sorte løber hjem.
Ta8!
Nu strander 22.b3 på b5 med stærkt angreb.
22. Sb6 Txa2 23. Kb1 Ta6 24. c5 Td8!
Et gevinstforsøg og en lumsk fælde, som hvid plumper i. Truslen er Se4 med gevinst af c5.
25. Sc4??
Parerer tilsyneladende alt med truslerne Se5/ d6+ og gevinst af d3. Nødvendigt var imidlertid 25. f3, hvorpå jeg havde planlagt d2!?
Ke6!
Parerer begge springertræk (25...Kg8 26. Se5) og truer Tda8 med gevinst. Forsøger hvid nu 26. Ld2, fortsætter kongen sin march til d5 og afgør partiet! Hvid forsøgte:
26. Sd2 Lxd2! 27. Lxd2
Slår han med tårnet, dublerer sort i a-linien.
Tda8 28. b4 Se4
Opgivet. Hvid taber mindst en kvalitet uden modspil.
0-1


Jubilæumsskrift afsnit: 1 * 2 * 3 * 4 * 5 * 6 * 7 * 8 * 9 * 10 * 11 * Index

K-skak DM: 1 * 2 * 3 * 4

Artikler & historier * Hjemmeside