OL2002 startside * Fotos fra Bled * Postojna * Skakbrikker * Gostilna Pri Planincu * Artikler & historier * Home Skakfotos
Ja, ét af formålene med turen var jo også at se på skak. Olympiaden blev spillet i byens sportshal. Som tilskuer måtte man passere en sikkerhedskontrol som i en lufthavn, omend knap så striks. Adgang var gratis, og det kan man godt forstå, for tilskuerforholdene var elendige. Kun spillende spillere og officials havde adgang til boldbanen, hvor spillerne sad. Det var der nu ikke noget at sige til - trængslen var såmænd rigelig endda. Så som tilskuer var man henvist til tribunerne, hvor man skulle have kikkert for at følge et parti. Nogle partier blev dog vist på elektroniske demobrætter.
Med hjælp fra Thorbjørn Rosenlund, Skakbladets redaktør, havde Per Andreasen og jeg dog fået pressekort, og det betød, at vi kunne mænge os med spillerne det første kvarter af spilletiden. Det benyttede jeg til at tage billeder - mest af de danske spillere. Ved at optræde som assisterende kvinde-holdkaptajn eller noget i den dur fik Per tiltusket sig en tilladelse til at være i begivenhedernes centrum hele spilletiden.
Så vi tilbragte en del tid tilskuerteltet ved siden af hallen. Her var et enkelt demobræt med 4 partier, som man kunne følge og diskutere uden at hviske. Her var også boder med skakbøger, skaksoftware og souvenirs. Fremfor alt var der udskænkning af billigt fadøl, og blev man brødflov kunne man f.eks. få en luns af en velvoksen grillet pattegris.
Varmt var der dog ikke, så ind imellem måtte man en tur ind i salen for at tø op.
© Eric Bentzen & Henrik Kaysfeld.