Fjordturneringen

Af Jan Petersen

Fjordturneringen 1999 blev spillet i Hobro, så det er ikke Limfjorden der her tænkes på. Det er Fjordturnering nr. 9 siden 1988. At der mangler nogle år med turneringer skyldes for lille tilslutning, men i år gav Hobro Skakklub ved indbydelsen en garanti for at turneringen ville blive afholdt uanset antal deltagere. Flot ikke !
Jan Petersen
Vindere af Fjordturneringen:
1988 i Hadsund: Per Andreasen, Nørresundby
1989 i Mariager: Arne Christiansen, Randers
1990 i Hadsund: Bent Christensen, Nørresundby
1991 i Hobro: Gert Willumsen, Aalborg
1992 i Hadsund: Søren Hauge, Hadsund
1994 i Hadsund: Bent Christensen, Nørresundby
1995 i Hobro: Kurt Jacobsen, Hadsund
1997 i Hobro: Jens Jørgen Christiansen, Nørresundby
1999 i Hobro: Tage Henriksen, Terndrup

Spillere jeg kendte var Hugo Falberg, Aalborg, der blev nr. 2 i turneringen og hans søn Rene Petersen som jeg vandt over. Sponsorerne var Sparekassen Hobro & Hobro Kontorservice, så økonomien var på plads før turneringen løb af stabelen. Vi var 19 deltagere opdelt i 2 grupper. Præmiesum gr.1 var på kr. 1.000 og gr. 2 med 11 deltagere kr. 1.200. 1. præmien i begge grupper var på kr. 1.000. Jeg deltog i gr. 2 med rating 1283 og var den 3. lavest ratede af de 11 deltagere i gruppen. Turneringen var over 7 runder. Hvis jeg vandt her kunne jeg virkelig få ratingpoint.

Jeg opnåede 5 af 7 (Jeg synes selv det er flot, ha ha..) og blev nr. 2 i gruppen. Vinderen af gr. 2 blev en dreng på 17 år; Morten Møller, Tjele med 5½ af 7. Han kom direkte fra Tjele og spiller på skolens hold nu. Morten har spillet skak siden han var 7 år, og da pressen kom på besøg under turneringen var det da også Morten der blev filmet og interviewet. Det kom vist nok i Aalborg Stiftstidende.

Jeg mødte Morten i 5. runde og havde 3 af 4, mens Morten havde 3½ af 4. Han lå på dette tidspunkt som nr. 1 i gruppen og jeg som nr. 2, det var måske derfor han spillede lidt forsigtigt, men jeg spillede som en damptromle med hvid. Prøv at se her:









Move
  Jan Petersen - Morten Møller
1. d4 d6 2. c4 Sf6 3. Sc3 g6 4. e4 Lg7 5. h3 Sbd7 6. Sf3 O-O 7. Ld3 c5 8. d5 Sb6 9. O-O Dc7 10. Lf4 a6 11. Te1 Sfd7 12. Dd2 e5 13. Lg5 Sf6 14. a4 Ld7 15. a5 Sc8 16. Teb1
Mon jeg kan få åbnet b-linjen?
16... Se8 17. b4 cxb4 18. Txb4 f6 19. Le3 f5 20. Lh6 Se7 21. Lg5 Sf6 22. Db2 Tab8 23. Le3 Lc8 24. Lb6 Dd7 25. Sg5
Skal til e6.
25... Lh6 26. Se6 Tf7 27. c5 fxe4 28. Sxe4 Sfxd5 29. S6g5 Lxg5 30. Sxg5 Sxb4 31. Dxb4 Tf4 32. Db3+ Kg7 33. g3 Tf6 34. cxd6 Sf5
Sort kan ikke slå på d6 pga. Se4
35. Tc1 De8 36. Tc7+ Ld7 37. Se4 Tf8 38. Sc5 Tf7 39. Lc4 Sd4 40. De3 opgivet. 1:0
Se det var en hvid damptromle.Tænk hvis man kunne vinde sådan hver gang. Med 5 af 7 fik jeg 77 ratingpoint, og det var en god og hyggelig turnering. Det er ikke sidste gang jeg deltager i Fjordturneringen. Næste år bør der være flere fra Nørresundby, så jeg ikke skal køre alene, det er så kedeligt.

Turneringsresultater kan ses på: http://home6.inet.tele.dk/hoboskak

Hilsen og på gensyn fra Jan Petersen.