|
Stormatch
mod Nordre |
|
Af Eric Bentzen
Nørresundby vandt stormatchen mod Nordre (Århus) lørdag den 21. august. Der blev først spillet 2 hurtigskakpartier (45 min. til hver spiller pr. parti), og her vandt Nørresundby hhv. 11˝-6˝ og 12-6. Derefter havde Nordre mulighed for revanche i to lynskakmatcher. Nordre vandt den ene 9˝-8˝, men tabte sammenlagt 19-17.Cifrene var nu mindre væsentlige end det hyggelige samvær, siger vinderne storsindet, og snakken under festen, der fulgte efter kampen, undveg ikke det faktum, at Nordre nu holder sig i 1. division, så klubberne evt. kan rykke ned sammen.
Stormatcherne startede, da Nørresundby havde 60-års jubilæum i 1994. Nørresundby var på genvisit i Århus i 1996, og i år, hvor Nørresundby har 65-års fødselsdag, var Nordre altså igen i det nordjyske. En busfuld på 16 skakspillere blev det til efter et afbud eller to, og Nordre lånte et par Nørresundbyspillere, så næsten alle de fremmødte kunne komme i ilden.
Først blev der som sagt spillet to partier med 45 minutter til hver spiller pr. parti, og derefter blev der spillet lynskak, idet der blev byttet modstandere, så Nørresundbys 1. bræt mødte Nordres 2. bræt, Nordres 1. bræt mødte Nørresundbys 2. bræt og så fremdeles. Nørresundby vandt sammenlagt, men Nordre „fik lov“ til at vinde den ene af matcherne. Efter kampen var der spisning og fest på Krogh’s Vinstue.
På 1. bræt var Nørresundby heldig i det 2. parti.
|
Jan Pedersen med de hvide brikker spillede 1. Sh6+ Kh8 2. Dd7 i forvisning om, at sort nu gik mat eller tabte dronningen. Men der fulgte en ubehagelig overraskelse i form af:
2...Txg2+! 3. Kxg2 Db2+. Går kongen nu til f1 er der mat med Df2, og går kongen til h1 er der mat på g1 efter Db1+. Hvid opgav. I stedet for 1. Sh6+? kunne hvid i diagramstillingen have vundet med 1. h4!, der ophæver truslen Txg2, og ikke levner sort fornuftige træk. |
| Nørresundby | Nordre | ||
| Eric Bentzen | Jan Pedersen | ||
| Jørgen Jørgensen | Nina Høiberg | ||
| Per Andreasen | Poul Erik Nielsen | ||
| John B. Nielsen | Jens Abildlund | ||
| Jens J. Christiansen | Jan Rewitz | ||
| Tommy Nielsen | Per Hansen | ||
| Poul E. Nørgaard | Hans Willumsen | ||
| Børge Pedersen | Per Oehlerich | ||
| Henrik Willumsen | J. Rudbeck | ||
| Jesper Bojsen | Peter Lysberg (Nørresundby) | ||
| Lars Jensen | Kim Hardlei | ||
| Finn Nøht | Mads Borup | ||
| Peter Bisgaard | Lau Bjerno | ||
| Arne Hove | Mikkel Nørgård | ||
| Lars Nielsen | Mikkel Hansen | ||
| Per Friis Nielsen | Thor Hansen | ||
| Jan Petersen | Mogens Hyldgaard | ||
| Svend Aage Sørensen | Bjarke Andreasen (Nørresundby) | ||
| i alt 23˝ | i alt 12˝ |