Skole Skak DM

Guld til Allan S. Rasmussen & bronze til Bjarke Andreasen

Af Per Andreasen, 30.11.00

Bjarke Andreasen Ved for 14 dage siden at vinde amtsmesterskabet i skole-skak for drenge født 1988 eller senere var Bjarke kvalificeret til DM i Odense. Det blev til en flot 3. plads med 6 points af 8 mulige. Alle de meget talentfulde drenge/piger i Bjarkes aldersgruppe stillede op, bl.a. de der havde været med mig til VM i Spanien for 1 måned siden, nemlig foruden Bjarke også Miriam Olsen, Jacob Glud, Benjamin Skjoldan og Nikolaj Mikkelsen. Der blev spillet med ½ time til hver pr. parti.

Undervejs i turneringen så det oven i købet endnu mere lovende ud.
Bjarke vandt i 1. runde et godt parti mod Miriam, og i 2 og 4 runde lykkedes det ham at klare remisser med sort mod Benjamin og Jacob. Nikolaj var ude af spillet efter en dårlig start med kun 1 af 3.

Bjarke vandt også runderne 3, 5 og 6 og førte derefter turneringen med 5/6 og kanongod korrektion da han allerede havde mødt hele toppen og alle de formodet stærkeste spillere. I 7. runde gik det galt. Bjarke spillede sit eneste dårlige parti i turneringen og tabte til den senere danmarksmester Alexander Rosenkilde, København. Sidste runde blev vundet sikkert og en flot bronze plads blev sikret!

Bjarke var dog ikke helt tilfreds. Han havde de sorte brikker 5 gange fx. i de sidste 3 runder. Sølvvinderen Jacob Glud stod fx. håbløst til tab i de sidste 2 runder, og havde han bare tabt et af disse partier, havde Bjarke fået den sølvplads, der gav adgang til de Nordiske mesterskaber på Island i februar! Frygtelig ærgerligt. Nu er han i det mindste 1. reserve, hvis der skulle komme et afbud.

Topplaceringerne blandt de 42 deltagere i klassen:

  1. Alexander Rosenkilde, København 7. points.
  2. Jakob Vang Glud, Århus 6½ points.
  3. Bjarke Andreasen, Nørresundby/Aalborg 6 points.
  4. Nikolaj Mikkelsen, København 6. points.
  5. Benjamin Skjoldan, København 5½ points.
Jacob, Nikolaj og Benjamin har nærskakrating på 1700!

Allan Rasmussen Ud over Bjarke var den absolut bedste nordjydske præstation selvfølgelig Allan Stig Rasmussen i ældste klasse. Allan vandt Danmarksmesterskabet ret sikkert.

I første runde tabte han dog meget uheldigt, da han så forkert på skakuret og helt skørt tabte på tid i klar gevinststilling.
De næste 6 runder fræsede han al modstand ned, og i sidste runde tog han en hurtig halv, således at mesterskabet blev vundet med 6½/8 foran mange stærke spillere, fx. Henrik El-kher, København med ELO 2374.

Allan er klar til Island, tillykke.

Per Andreasen.