Holdturneringens     1. runde, 2001/02

05.11.2001, Eric Bentzen

Alle divisionsresultater kan findes hos DSU. På denne side koncentrerer vi os om de nordjyske resultater.

1. division

Der er igen et nordjysk hold i første division, nemlig Nørresundby's førstehold, der rykkede op i fjor. Såvel i Nørresundby som andre steder forventes det at blive et kort ophold, men når sæsonen er omme kan vi så glæde os over, at udgifterne falder. Det koster klubben ca. et års kontingentindtægt at have et hold i 1. division.

I første runde var der bundopgør, idet Nørresundby mødte Nordre fra Århus, som på papiret er lige så overmatchet. Resultatet blev uafgjort 4-4, så begge hold får da scoret i hvert fald ét matchpoint.

Nørresundby havde hjemmebane, men udebanefarver af hensyn til den totale farvefordeling, så Nørresundby spillede altså hvid på de ulige brætnumre.

Nørresundby 1        4-4 Nordre
-------------------------------------------
Eric Bentzen         ½-½ Christian Kyndel Pedersen
Tommy Nielsen        0-1 Poul Erik Nielsen
Jørgen Jørgensen     1-0 Jan Christensen
Svend Pedersen       ½-½ Nina Høiberg
Bent Sørensen        1-0 Niels Danstrup
Per Andreasen        ½-½ Per Holst
Jens J. Christiansen ½-½ Tom Petri
John B. Nielsen      0-1 Karl Pedersen

Som kampen forløb var det såmænd et ret rimeligt resultat. Sidst færdige var Jens Jørgen Christiansen og Tom Petri. For nogle amerikanere vil det nok komme som en skuffelse, men vi kan her afsløre, at Supermands sande identitet ikke er Clark Kent. Tom Petri havde sjusket med lynomklædningen og glemt at udskifte den karakteristiske blå torso. Til Jens Jørgens held var der mild kryptonit i Petris gode løber.

Ser vi bort fra denne bundhygge var de øvrige resultater i 1. division:

Sydkysten - Helsinge 1-7
SK 1934   - Brønshøj 5-3
SK 1968   - Skolerne 3-5
Danmarksmestrene fra Helsinge er stærkt kørende fra starten. Sydkysten har ellers stablet et godt hold på benene til debuten i den fine række, men på Sydkystens hjemmeside, kan man se, hvordan det gik til.

2. division

I 2. division deltager Jetsmark og oprykkerne Aalborg Skakforening. Aalborg har stablet et godt hold på benene og er bl.a. forstærket med Nicolai V. Pedersen, men nedrykkerne fra 1. division, Århus, var alligevel for hård kost, og Aalborg måtte ned 6-2. Jetsmark tabte knebent 3½-4½ til Kjellerup.
Jetsmark       - Kjellerup 3½ - 4½
Århus          - Aalborg   6  - 2
Tønder         - Nordre II 4  - 4
SK 1968 II     - Haderslev 5  - 3

3. division

I tredje division gruppe 5, deltager ikke mindre end 4 nordjyske hold.

Nørresundby II - Randers     3  - 5
Vejgaard       - Aars        1½ - 6½
Viborg         - Aalborg II  4  - 4
Nordre III     - Viby        4½ - 3½ 
Vi kender enkeltresultaterne fra Nørresundbys kamp mod Randers:
Nørresundby II    3-5 Randers
-----------------------------------------
Jan Nielsen       0-1 Finn Thorsen
Poul E. Nørgaard  ½-½ Arne Christiansen
Henrik Willumsen  1-0 Hans Tanggaard
Eddie Poulsen     ½-½ Svend Aage Madsen
Henrik Kaysfeld   0-1 Oluf Øe
Lars Jensen       1-0 Steen Juul Mortensen
Bent Bojsen       0-1 Henrik Byrge
Ole Nielsen       0-1 Søren Rasmussen

Her bølgede det noget frem og tilbage. Steen Juul Mortensen "faldt i søvn" og overskred betænkningstiden i en fin stilling. Det var en nervepirrende oplevelse for tilskuerne, der kunne følge nedtællingen - og heldigt for Nørresundby. Til gengæld tabte Henrik Kaysfeld trods officer i overvægt, og Eddie Poulsen måtte give remis i et slutspil med S+L og 3 bønder mod S+4 bønder. Eddie begik den lærerige fejl at mosle frem med bønderne før kongen var med. Ups!

Mesterrækken

I skrivende stund kender jeg ikke mere end ét resultat, nemlig:

Nørresundby III    4½ - 3½ Sæby
-------------------------------
Mogens Pedersen      ½-½ Richard Andersen
Henrik L. Kristensen 1-0 Jens Jensen
Arne Hove            ½-½ Jens E. Hansen
Søren Dyhr           ½-½ Allan Christiansen
Chr. Gottschalck     0-1 Karsten Foli
Johan Holmström      1-0 Kewin Pedersen
Jan Petersen         Ø-1 Jens Riis (uden kamp)
Bjarke Andreasen     1-0 Brian Andersen

Nørresundbys 7. bræt tabte på udeblivelse. Det var vist en misforståelse eller kommunikationsbrist, hvilket naturligvis er dybt beklageligt.