19.11.2001, Eric Bentzen
Alle divisionsresultater kan findes hos DSU. På denne side koncentrerer vi os om de nordjyske resultater.
I 2. og 3. division samt mesterrækken blev der søndag den 18. november spillet 2. runde. I første division blev der spillet dobbeltrunde (2. + 3.) i Helsinge, Danmarksmestrenes hjemmebane.
| 1. division |
Nørresundby havde et rimelig hårdt weekendprogram mod hhv. Brønshøj og mestrene fra Helsinge. Dertil kom, at holdets borgmester og 5. bræt, Bent Sørensen, måtte passe sin valgkreds i Hals. Holdets storskumler, Svend Pedersen, spåede risiko for et 8-0 nederlag i søndagskampen mod Helsinge, men dette sortsyn blev gjort totalt til skamme: 8-0 nederlaget indfandt sig allerede lørdag mod Brønshøj!
Nørresundby - Brønshøj 0 - 8 Nordre 1 - Helsinge 2½ - 5½ Skolerne - Sydkysten 3½ - 4½ SK 1968 - SK 1934 5 - 3
Hvordan ku' det ske? 8-0? Well, det skete bare! Brønshøj har et godt hold, og som tingene udviklede sig, var det en helt rimelig sejr. Der var ingen partier, hvor vi var decideret uheldige. Et par steder ville vi have fået remis med lidt medvind, men så er det sagt.
"Hvordan føles det at tabe 8-0? - Er det det værste I nogensinde har oplevet?"
Spørger journalisten, mens fotografen leder efter fotogene blodspor.
Alle svarer nej. Svend har f.eks. kørt til Fredericia i en ikke-ryger kupé, og Per har engang prøvet at tabe 16 kilo i et væddemål... nej, altså vinde et væddemål ved at tabe, og det var fint nok at vinde, men... Jørgen Jørgensen, der er et godt menneske, forklarer, at det slet ikke var så slemt. At tabe 8-0 altså. Alle smiler venligt og deltagende til os, og ingen på holdet har noget at lade hinanden høre.
Brønshøj 8-0 Nørresundby GM Tiger Hillarp Persson - Eric Bentzen IM Kim Pilgaard - Tommy Nielsen GM Carsten Høi - Jørgen Jørgensen IM Bjørn Brinck-Claussen - Svend Pedersen Thorbjørn Bromann - Per Andreasen Nikolai Skousen - Jens J. Christiansen Nicolaj Palm - John B. Nielsen Jacob Carstensen - Jan Nielsen
SK 1934 tabte lidt overraskende til 1968, og Nordres unge Christian Kyndel Pedersen klarede remis mod stormester Peter Heine med en officer for lidt i slutspillet! Slutstillingen var ret speciel. Nu husker jeg ikke, om brikkerne stod præcis som i diagrammet, men det er underordnet - pointen er, at den hvide konge fra d5 og c5 kan forhindre sorts konge i at gå frem. Samtidig kan sort ikke tillade, at hvids konge når til e6.
|
I søndagskampen gik det væsentligt bedre for Limfjordsholdet, idet vi "kun" tabte 3-5 til Helsinge.
Nørresundby 3-5 Helsinge Eric Bentzen 0-1 GM Peter Heine Nielsen Tommy Nielsen ½-½ GM Lars Schandorff Jørgen Jørgensen ½-½ IM Steffen Pedersen Svend Pedersen 0-1 IM Klaus Berg Per Andreasen ½-½ IM Simon Bekker-Jensen Jens J. Christiansen ½-½ IM Tomas Hutters John B. Nielsen 0-1 David Bekker-Jensen Jan Nielsen 1-0 Peter Bjørntoft
Bentzen byttede om på to træk i åbningen. Det blev straffet på det grummeste og finder sikkert vej til den kulørte presse. Reserven Jan Nielsen vandt let over reserven Peter Bjørntoft. Sidst færdige var Tommy og Jørgen, der begge kæmpede med ryggen mod muren. Schandorff pressede og masserede og ondulerede, og nemt var det ikke for vores mand, men da Schandorff i egen tidnød ville vinde lidt tid ved at skakke lidt, kunne Tommy pludselig kræve remis ved trækgentagelse! Resultatet 3-5 var vi ikke utilfredse med - bortset fra reserveopgøret var vi overmatchede bræt for bræt.
Nørresundby - Helsinge 3 - 5
Sydkysten - SK 1968 2½ - 5½
SK 1934 - Nordre 5½ - 2½
Brønshøj - Skolerne 4 - 4
Stillingen efter 3. runde:
1. Helsinge 17½
2. Brønshøj 15
3-4. SK 1934 13½
SK 1968 13½
5. Skolerne 12½
6. Nordre 9
7. Sydkysten 8
8. Nørresundby 7
Nordres førstebræt, den 16-årige Christian Kyndel, spillede sin anden "stormesterremis" i denne weekend. Denne gang med sort mod Lars Bo Hansen, og Christian stod vist ikke næstbedst. Ik' så ringe, som vi siger i Nordjylland.
Næste runde i 1. division spilles den 13. januar, og her har Nørresundby hjemmekamp mod Skolerne fra Århus.
| 2. division |
I 2. division gruppe 2 fik Jetsmark lidt luft under vingerne efter nederlaget i første runde, og Aalborg 1 kom også på tavlen med en sejr.
Haderslev - Jetsmark 2 - 6 Aalborg - SK 1968 II 4½ - 3½ Nordre II - Århus 2 - 6 Kjellerup - Tønder 4½ - 3½ Stillingen efter 2. runde: 1. Århus 12 2. Jetsmark 9½ 3. Kjellerup 9 4. SK 1968 8½ 5. Tønder 7½ 6. Aalborg 6½ 7. Nordre 6 8. Haderslev 5
| 3. division |
I 3. division gruppe 5 har Viborg lagt sig i spidsen skarpt forfulgt af Aars og Aalborg.
Aalborg II - Vejgaard 5½ - 2½ Aars - Randers 4 - 4 Viby - Nørresundby 4½ - 3½ Nordre III - Viborg 1 - 7 Stillingen efter 2. runde: 1. Viborg ....... 11 2. Aars ......... 10½ 3. Aalborg II ... 9½ 4. Randers ...... 9 5. Viby ......... 8 6. Nørresundby II 6½ 7. Nordre III ... 5½ 8. Vejgaard ..... 4
| Mesterrækken |
I mesterrækken har Hadsund lagt sig i spidsen, men feltet ligger forholdsvis tæt.
Hadsund - Nørresundby III 5 - 3 Sæby - Aalborg III 3 - 5 Aars II - Frederikshavn 4½ - 3½ Nibe - Aabybro 6 - 2 Stillingen efter 2. runde: 1. Hadsund ....... 10½ 2. Aalborg III ... 9½ 3. Nibe .......... 9½ 4. Aars II ....... 8 5. Nørresundby III 7½ 6. Aabybro ....... 6½ 7. Sæby .......... 6½ 8. Frederikshavn . 6