23.01.2005 og 30.01.2005
Alle divisionsresultater kan findes hos DSU. På denne side koncentrerer vi os om de nordjyske resultater.
I 1. og 2. division blev 4. runde spillet søndag den 16. januar 2005.
| 1. division |
Vores anden hjemmekamp var mod Skolernes andethold, og faktisk mødte de forstærket op, idet Casper Rasmussen var skubbet ind på førstebræt. Holdenes ratingtal spåede 5.24 - 2.76, men det skulle gå endnu bedre:
Nørresundby 6½-1½ Skolerne ------------------------------------- Per Andreasen ½-½ Casper Rasmussen Eric Bentzen 1-0 Poul Rewitz Jørgen Jørgensen ½-½ Martin Bækgaard Svend Pedersen 1-0 Janus Christensen Henrik Willumsen 1-0 Martin Lind Mortensen Bent Sørensen 1-0 Thomas Klitgård Andersen Tommy Nielsen ½-½ Michael Tettinek John B. Nielsen 1-0 Hans-Henrik Grand
Per tabte en bonde, og det så lidt kritisk ud, men han fik bonden tilbage og holdt sammen på stillingen. Jeg fik en behagelig stilling, og da Rewitz komplicerede unødigt, vandt jeg en officer og senere partiet.
Jørgen stod vist godt det meste af vejen, men umiddelbart før tidskontrollen mistede han den fribonde, som var med til at give ham overtaget, og så gik det ned af bakke, og han kom ud i et tårnslutspil med bonde under. Stillingen var ikke let, men Jørgen spillede sejt og fik remis få minutter før spilletidens udløb.
Svend vandt uhyre let, og Sørensens parti var også spil til ét mål. Willumsen spillede en af disse hårrejsende dragevarianter, hvor kun specialisterne ved, om det er teori eller frit fald, og minsandten om ikke det endte med, at Henrik prøvede at vinde et slutspil!
Tommy spillede en ret hurtig remis. Johns parti så rodet ud for tilskuerne, og hvem der egentlig stod bedst, er jeg ikke klar over, men John blev noteret for et ettal.
De øvrige resultater i gruppen:
Jetsmark 3 - 5 Aalborg Viborg 3½-4½ Århus SK 1968 3½-4½ Haderslev
Stillingen efter 4. runde, hvor kampen mellem Aalborg og Viborg ikke er spillet endnu: 1. Nørresundby 23½ 2. Århus ..... 17½ 3. Aalborg.... 16 4. Jetsmark... 15½ 5. Haderslev.. 12½ 6. Viborg..... 12 7. Skolerne... 11½ 8. SK 1968.... 11½
Som Svend udtrykte det, er vi nu i akut oprykningsfare, men trods alt mangler Aalborg en udsat kamp, og vi har vel på papiret det sværeste program tilbage. Nogle vil svært gerne op i den nye liga og bide skeer med de hårde drenge, mens andre ser på muligheden med blandede følelser - at skulle spille endnu flere weekendkampe og rejse langt er ikke attraktivt for alle.
| 2. division |
Nørresundbys andethold mødte Randers. Forholdsvis hurtigt faldt der den ene remis af efter den anden, men et par steder gik det galt, og da Bent Bojsen kørte træt i en god stilling og måtte nøjes med remis, endte det med en 5-3 sejr til Randers.
Nørresundby 3-5 Randers ------------------------------------- Jens J. Christiansen ½-½ Finn Thorsen Henrik Kaysfeld ½-½ Arne Christiansen Poul Erik Nørgaard 0-1 Aage Olsen Eddie Poulsen ½-½ Hans Tanggaard Bjarke Andreasen ½-½ Oluf Øe Lars Jensen ½-½ Steen Juul Mortensen Ole Madsen 0-1 Svend Aage Madsen Bent Bojsen ½-½ Jørn Bach Sørensen Stillingen efter 4. runde: 1. Viby....... 23½ 2. Nordthy.... 22 3. Aalborg.... 20 4. Nørresundby 18 5. Randers.... 15½ 6. Vejgaard... 11 7. Skive...... 11 8. Aars....... 7
| Mesterrækken |
4. kamp var mod topholdet Aalborg 3. For fjerde gang med et fuldtalligt hold! Kampen forløb således:
Aalborg 4½-1½ Nørresundby ------------------------------------- Finn Winther Nielsen 1-0 Ole Nielsen Hugo Faldberg ½-½ Johan Holmstrøm Jacob Würtz ½-½ Søren Dyhr Thomas Søndergaard ½-½ Christian Gottschalck Thomas Heine Bech 1-0 Arne Hove Hans Peter Rasmussen 1-0 Mogens Hermansen
Det gik ikke så godt som sidste gang. Mogens ofrede en officer for angreb og burde have fået remis. Jeg overså et afgørende angreb mod min kongestilling. Christian spillede længe på gevinst men forgæves. Søren spillede godt og stod klart bedst, dog fik modstanderen lukket stillingen helt. Johan spillede igen godt og kæmpede sig til en remis. Ole rodede sig ud i et mislykket angreb og måtte ned.
Vi er nu rykket ned på 6. pladsen to point fra 7. pladsen:1. Aalborg 3.... 18 2. Hobro/Hadsund 16½ 3. Aabybro...... 13½ 4. Aalborg 4.... 11 5. Nibe......... 11 6. Nørresundby 3 10½ 7. Hjørring..... 8½ 8. Jetsmark 2... 7