Holdturneringens     7. runde, 2005/06

11.03.2006.

Alle divisionsresultater kan findes hos DSU. På denne side koncentrerer vi os om de nordjyske resultater.

2. division

Skakligaen

Af Eric Bentzen

I Skakligaens 7. runde den 5. marts havde Nørresundby hjemmekamp mod Nordre fra Århus. For begge hold var det et vigtigt kamp for at undgå nedrykning, og da kampen endte uafgjort 4-4, er spændingen i nedrykningsslaget uformindsket.

Nørresundby      4-4 Nordre
----------------------------------------------
Per Andreasen    0-1 Christian Kyndel Pedersen 
Eric Bentzen     1-0 Jan Christensen 
Bent Sørensen    ½-½ Tom Petri Petersen 
Jørgen Jørgensen 0-1 Nina Høiberg 
Svend Pedersen   ½-½ Johnni Veng 
Tommy Nielsen    ½-½ Karl Pedersen 
Henrik Willumsen ½-½ Per Hansen 
John B. Nielsen  1-0 Niels Danstrup

Jeg syntes egentlig, at Per fik en behagelig stilling med sin franske åbning, men jeg så ikke, hvordan han pådrog sig en svækling på e6. Selvfølgelig er den blevet svigtet af sin bror i f-linien, men hvorfor?

Jeg stod lidt under. Jan havde en dejlig dynamisk stilling, da han med ét træk (e6-e5) tillod mig at plombere for al dynamikken. Lidt efter vandt jeg en bonde, og med fælles hjælp vandt jeg let slutspillet.

Endelig kom Bent på tavlen. Tom prøvede ihærdigt, men kunne ikke vælte Bents solide stilling. Jørgen lavede en fingerfejl og tabte en kvalitet i en vistnok lovende stilling. Derefter var der aldrig rigtig tvivl om udfaldet.

Svend var aldrig rigtig i nærheden af noget, og remis så rimeligt ud. Tommy havde en svækket bondestilling at spille mod, men Karls dobbeltbonde på d6 og d5 dækkede samtidig vitale centrumsfelter, så Tommy havde svært ved at komme til.

Henrik må have stået godt efter åbningen, hvor han spillede sort i en afart af den skarpe antimeraner. Men han fandt ikke den rigtige plan, og reddede sig til sidst i et tårnslutspil, som må have været tabt.

For det overfladiske blik så Johns stilling ikke ud af noget særligt, men pludselig fik John chancen til et underminerende e4-e5, og så swingede stillingen.

Altså 4-4 og spændingen er uforløst. Nørresundby har flere points og matchpoints end Nordre, men har på papiret det hårdeste program tilbage (Helsinge og Nordkalotten). Helsingør og Nordkalotten er også efter os, og meget kan ske. Stillingen i ligaen forplumres af, at SK1968 og Aalborg mangler at "møde" Føroyar og således kun har én kamp tilbage. Reelt er der altså en hel række hold, som ikke kan vide sig sikre.

Stillingen efter 7. runde:
1.  Helsinge.... 36  (12)
2.  Brønshøj.... 30  (10)
3.  Skolerne.... 28½ (10)
4.  SK 1968..... 28   (6) (Kun 1 kamp tilbage)
5.  Aalborg..... 23½  (4) (Kun 1 kamp tilbage)
6.  Nørresundby. 20½  (5)
7.  Nordkalotten 20   (3)
8.  Helsingør... 19½  (3)
9.  Nordre...... 18   (3)
10. Føroyar..... XX (udgået)

2. division

I 2. division gruppe 4 spilledes 6. og andensidste runde, og Nørresundbys afbudsramte andethold havde hjemmebane mod Herning.
Nørresundby          3-5 Herning
---------------------------------------------
Jens J. Christiansen 0-1 Ole Helmer Mikkelsen 
Henrik Kaysfeld      0-1 Daniel Krabbe 
Eddie G. Poulsen     0-1 Flemming Ekas Nielsen 
Poul Erik Nørgaard   1-0 John Noe 
Bjarke Andreasen     1-0 Ole Østergaard 
Lars Jensen          ½-½ Steen Funch Petersen 
Arne Hove            0-1 Steen Vitus Bering 
Chr. Gottschalck     ½-½ Holger Vestergaard

Stillingen før sidste runde:
1.   Silkeborg.. 30  (11)
2-3. Herning.... 25½  (7)
2-3. Aalborg.... 25½  (7)
4.   SK 1968.... 25½  (5)
5.   Randers.... 24½  (6)
6.   Nørresundby 24   (6
7.   Nordthy.... 21½  (5)
8.   Skive...... 14½  (1)

I sidste runde skal Nørresundby møde topholdet fra Silkeborg.