Nørresundby Skakklubs generalforsamling afholdtes torsdag den 5. juni kl. 19:30 i klubbens lokaler. Der var følgende dagsorden:
Jeg vil begynde min første beretning som formand med at berette om de resultater Nørresundbys spillere har opnået i sæsonens løb:
1. holdet spillede i 2. division og opnåede en delt førsteplads sammen med Jetsmark. Dette betød at der skulle spilles omkamp om oprykning til 1. division. Dette skete i lørdags i en af de mest spændende matcher jeg længe har set. En halv time før sidste vingefald stod vi til at tabe kampen, men så slog Jetsmark spillernes nerver klik og vi fik 1½ point i to tabsstillinger. Derved vandt vi 5-3 og rykker op i 1. division. Svend Pedersen blev topscorer med 6½ af 8.
2. holdet spillede i 3. division og fik en hæderlig 4. plads. Undervejs var jeg nervøs for at de skulle rykke ned i mesterrækken. En af grundende til, at det er gået så dårligt for 2. holdet, er helt sikkert deres store forbrug af reserver. 6 forskellige i alt. Henrik Kaysfeld blev topscorer med 5 af 7.
3. holdet spillede i mesterklassen og havnede på en 7. og nedrykningsplads. Grunden til, at vi rykkede ned, var at vi først og fremmest afleverede spillere til det afbudsramte 2. hold og ikke mindst, at holdets egne spillere også havde mange afbud. Fire gange kunne vi ikke stille fuldt hold. Holdet viste sit potentiale ved at spille lige op med oprykkerne til 3. division Hjørring i sidste runde. Holdets topscorer blev Bent Bojsen med 5 af 7.
Vi vandt 16. mands pokalen tilbage med en sikker sejr 13 ud af 16 point over Aalborg og et kombineret Aabybro/Jetsmark hold. Vejgård havde glemt at vi skulle spille og stillede derfor ikke op.
7. hovedkreds pokalturnering havde vi to hold med. 2. holdet vandt handicapturneringen, hvor det er den forventede score som tæller, suverænt blandt andet ved at spille 2-2 mod de senere vindere af pokalturneringen Aalborg. 2. holdet tager derfor til Nyborg på søndag for at repræsentere Nørresundby i bredderækken.
Vores Forårsturnering blev i alle klasser vundet af Nørresundbyspillere. Per Andreasen i mesterklassen. Ole Madsen i Basis 1 der samtidig rykkede op som mesterspiller og Per Friis i Basis 2.
Himmerlandsmesterskabet blev en triumf for Nørresundbys spillere. Jens Jørgen Christiansen Himmerlandsmester med 6 af 7, Henrik Willumsen nr. 2 med 5½ og John B. Nielsen nr. 3 med 4½
Bjarke, vores mest aktive spiller, har deltaget i mange turneringer blandt andet deltaget i NM for juniorer som reserve for Danmarks 2. hold og Ungdoms VM på Kreta hvor han scorede 5/11.
Næste sæson bliver en spændende sæson for klubben. 1. holdet skal forsøge at holde sig i 1. division, hvilket bliver meget svært. Derudover har vi 70 års jubilæum, hvilket betyder at vi planlægger at invitere Nordre til en stormatch, hvor der efterfølgende vil være spisning og fest. Det er også vores tur til at arrangere byturneringen.
Vi har fået 2 nye spillere til klubben - Peter Thomsen og Steve Dahl. De var med til at holde humøret oppe på 3. holdets holdkaptajn og vi har fået en hang-around (Jonas) som jeg forventer bliver fuldgyldigt medlem i næste sæson. Han har deltaget i vores forårsturnering.
Vi har også mistet et mangeårigt medlem, Poul Christensen, som afgik ved døden for et par måneder siden. Personligt har jeg kun set ham et par gange. Men han har været medlem siden 50'erne. Derudover er et tidligere markant medlem af Nørresundby skakklub, Aage Ingerslev, også afgået ved døden. Aage var en stærk spiller på vores 1. hold gennem mange år.
Divisionsturneringen er blevet ratet og flere hovedkredse har også indført rating i deres lokale holdturneringer. 7. hovedkreds har også stillet forslag om at rate Mesterklassen, A og B rækken fra næste sæson. Jeg vil gerne høre generalforsamlingens mening om dette. Så den nye formand kan tage dette med i sine betragtninger når Nørresundbys skakklub stemmeseddel skal udfyldes. Personligt går jeg ind for at det rates, så ens ratingtal opdateres løbene i denne tid, hvor så få deltager i de ratede turneringer.
Formanden ønskede i tilknytning til beretningen en vejledende afstemning om, hvorledes bestyrelsen skal stille sig til forslaget om, at holdkampe i hovedkredsen (mester- A- og B-rækkerne) rates.
For rating stemte 11
Imod rating stemte 0
6 medlemmer afstod fra at stemme.
a. Bestyrelsens forslag til kontingent:
| Nørresundby | DSU (nye satser) | Bidrag til klubben | |
| Seniorer | 600,- kr. | 280,- kr. | 320,- kr. |
| Pensionister | 360,- kr. | 200,- kr. | 160,- kr. |
| Juniorer | 360,- kr. | 200,- kr. | 160,- kr. |
| Børn | 200,- kr. | 110,- kr. | 90,- kr. |
| B-medlemmer | 320,- kr. | 0,- kr. | 320,-kr. |
Kassereren redegjorde for kontingentforslaget, herunder princippet om, at pensionister/børn bidrager til klubben med halvt kontingent ifølge bestyrelsens forslag.
Flere medlemmer ønskede et højere kontingent, nu hvor klubbens førstehold igen skal spille i 1. division. Bestyrelsen fastholdt, at klubbens formue gør, at det ikke vil være noget problem at have et mindre underskud i det kommende år.
Jan Nielsen foreslog, at man allerede nu hævede kontingentet til det niveau, som unionen har varslet fra næste år. Dvs. et årligt kontingent som følger: Seniorer: kr. 640; pensionister kr. 380; juniorer kr. 380; børn kr. 210 og B-medlemmer kr. 360.
Dette forslag blev sat til afstemning. 3 stemte for, 8 stemte imod, 6 stemte hverken for eller imod. Forslaget var forkastet.
Herefter sattes bestyrelsens forslag til afstemning. 16 stemte for, 0 stemte imod, 1 stemte hverken for eller imod. Forslaget var vedtaget.
b. Andre forslag
Der var ikke indkommet andre forslag.
Referent: Ole Rysgaard Madsen
Dirigent: Poul Erik Nørgaard.
Bestyrelsens konstituering: