Aktivitetskalender
Nørresundby Skakklub
foråret 2003
25.01.2003
Hermed følger aktivitetskalenderen for resten af sæsonen 2002 - 2003. Det har indtil nu været en spændende sæson, hvor bestyrelsen har satset på enkeltstående arrangementer til afveksling for de velkendte og gennemprøvede skaklige aktiviteter. Resten af sæsonen vil vi koncentrere os om turneringer (færdiggørelsen af hold- og klubturnering, samt om pokalturneringen og vores årligt tilbagevendende EMT-turnering).
Holdturneringen. Selv om det ved et par kampe beklageligvis har knebet med at finde folk til vores 3 hold i holdturneringen, har man ved holdkampene kunnet opleve mange spændende dyster. For alle tre hold slutter turneringen med sidste kamp 16. marts.
Klubturneringen. Turneringen skal færdigspilles inden påske. De nærmere tidspunkter for partiernes afvikling fremgår af nedenstående plan, samt af turneringens hjemmeside. Bestyrelsen beder om, at evt. udsatte partier og hængepartier er afviklet inden sidste runde i turneringen.
Pokalturneringen. Nørresundby Skakklub har stolte traditioner indenfor pokalskakken, og vi opfordrer mange til at være med, når 7. hovedkreds afvikler pokalturneringen - i år sker det som et stævne lørdag d. 5. april.
Nørresundby Skakklubs Forårs EMT 2003. Nørresundby Skakklub indbyder igen i år til en koordineret turnering i april / maj. Denne turnering er efterhånden blevet en god tradition, der trækker pænt med deltagere, også fra andre klubber. Turneringen gennemføres over 5 torsdage, uden hængepartier.
Generalforsamling. Klubbens generalforsamling afvikles torsdag d. 5. juni kl. 19.30 i klubbens lokaler. Kom og giv din mening til kende.
Hurtigskak. Som tidligere år vil sæsonen blive sluttet af med hurtigskak. Bestyrelsen planlægger at gennemføre 2 aftener med hurtigskak, afhængig af hvor mange af klubbens medlemmer der har lyst til at spille skak i juni måned. Man kan godt vælge kun at spille den ene aften.
Bemærk: Torsdag den 6. marts er klubaftenen aflyst, idet vores lokaler benyttes til skolefest. Ligeledes er klubaftenen aflyst den 29. maj (Kristi Himmelfartsdag).
Tor. d. 30. jan. Klubturneringen, 8. runde Søn. d. 2. feb. Divisionsturneringen og Mesterrækken, 5. runde Tor. d. 6. feb. Alm. Klubaften Tor. d. 13. feb. Alm. Klubaften Tor. d. 20. feb. Klubturneringen, 9. runde Tor. d. 27. feb. Alm. Klubaften Søn. d. 2. mar. Divisionsturneringen og Mesterrækken, 6. runde Tor. d. 6. mar. Klubaften aflyst Tor. d. 13. mar. Klubturneringen, 10. runde Søn. d. 16. mar. Divisionsturneringen og Mesterrækken, 7. runde Tor. d. 20. mar. Alm. Klubaften Tor. d. 27. mar. Alm. Klubaften Tor. d. 3. april Klubturneringen, 11. runde Lør. d. 5. april 7. hovedkreds' pokalturnering Tor. d. 10. april Alm. Klubaften PÅSKEFERIE Tor. d. 24. april EMT-turnering Tor. d. 1. maj EMT-turnering Tor. d. 8. maj EMT-turnering Tor. d. 15. maj EMT-turnering Tor. d. 22. maj EMT-turnering Tor. d. 29. maj Kr. Himmelfarts Dag - Klubaften aflyst Tor. d. 5. juni Generalforsamling Tor. d. 12. juni Hurtigskak Tor. d. 19. juni HurtigskakBestyrelsen