Referat fra generalforsamling 2008

Generalforsamling i Nørresundby Skakklub afholdtes torsdag den 29. maj kl. 19:30 i klubbens lokaler: Kulturbroen, Strandgade 3, Nørresundby.

Der var følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent:

    Bent Sørensen blev foreslået og valgt.

  2. Formandens beretning

    Formanden aflagde følgende beretning:

    Jeg vil begynde min beretning med de resultater Nørresundbys spillere har opnået i sæsonens løb:

    I denne sæson har vi med stor succes taget nye lokaler i brug. Et dejligt stort lokale til turneringer og et lille analyselokale. I analyselokalet er der desuden en computer med tilhørende projektor. Jan Petersen sponsorerede en internetforbindelse i en måneds tid og derefter har Svend Aage Sørensen overtaget sponsoratet.

    Dette har givet os helt nye muligheder mht. foredrag. Per Andreasen holdt et rigtig godt foredrag lige efter DM hvor han analyserede nogle partier og underholdt med historier fra DM i Silkeborg, hvor han jo var kommentator. Per Andreasen har også sprunget ud som forfatter. Han har skrevet om sine oplevelser i det tidligere Jugoslavien. En meget interessant beretning. Hvis I spørger ham har han sikkert et eksemplar til salg.

    DSU kom med en skakserver i marts. Alle DSUs medlemmer har gratis adgang. Det er bare med at logge ind og spille. Jo flere medlemmer som spiller på denne server vil måske give gæsterne lyst til at besøge klubberne. Det er også muligt at lave turneringer.

    Næste sæson har Nørresundby Skakklub 75 års jubilæum. Så vi kan se frem til lidt festivitas og den traditionsrige jubilæumsturnering mod Nordre.

    Vi har fået nogle nye medlemmer. Håkan Lane som har deltaget i holdturneringen, Bent Christensen som er meget aktiv spiller og Torben Guldberg som næsten lige har skiftet fra Aalborg. Vi har kun mistet en spiller i år Christian Karstensen og desuden er der håb om at nogle af de mange passive medlemmer kommer tilbage og spiller lidt skak. Der er to mål jeg håber, bliver indfriet næste sæson: mindst et hold i pokalturneringen og et 4. hold.

    Formandens beretning blev godkendt.

  3. Regnskab

    De reviderede regnskaber blev gennemgået af kasserer Svend Pedersen og herefter godkendt.

  4. Indkomne forslag

    a. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent Bestyrelsens forslag blev godkendt.

    b. Andre forslag

    Der var ikke indkommet andre forslag.

  5. Valg af kasserer (Svend Pedersen ønsker ikke genvalg)

    Bestyrelsen foreslog Arne Hove som kandidat til posten.

    Der var ikke andre kandidater. Arne Hove blev valgt til posten som kasserer.

    5a. Ekstraordinært valg af ny formand, med en funktionsperiode på 1 år.

    Bestyrelsen foreslog Svend Aage Sørensen som kandidat til posten.

    Der var ikke andre kandidater. Svend Aage Sørensen blev valgt til posten som formand.

  6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (Ole Rysgaard Madsen og Henrik Kaysfeld var på valg)

    Henrik Kaysfeld ønskede ikke at fortsætte i bestyrelsen.

    Bestyrelsen foreslog Ole Rysgaard Madsen og Bent Sørensen.

    Der var ikke andre kandidater. Ole Rysgaard Madsen og Bent Sørensen blev valgt som medlemmer af bestyrelsen.

    Der skulle endvidere ekstraordinært vælges 1 bestyrelsesmedlem med en funktionsperiode på 1 år. Bestyrelsen foreslog Svend Pedersen som kandidat til posten.

    Der var ikke andre kandidater. Svend Pedersen blev valgt som medlem af bestyrelsen for 1 år.

  7. Valg af 1. suppleant og 2. suppleant (Henrik Willumsen og Bent Bojsen var på valg)

    Bestyrelsen foreslog genvalg af Henrik Willumsen og Bent Bojsen.

    Der var ikke andre kandidater. Henrik Willumsen og Bent Bojsen blev valgt som henholdsvis 1. suppleant og 2. suppleant.

  8. Valg af 2 revisorer (Bent Løvgaard og Poul Erik Nørgaard Olesen er på valg)

    Bestyrelsen foreslog genvalg af Bent Løvgaard og Poul Erik Nørgaard Olesen.

    Der var ikke andre kandidater. Bent Løvgaard og Poul Erik Nørgaard Olesen blev valgt som revisorer.

  9. Valg af klubturneringsform

    Efter en kort debat enedes forsamlingen om, at turneringen i den kommende sæson skal foregå på samme måde som den netop afsluttede turnering.

  10. Eventuelt

    Turneringsleder Svend Aage Sørensen uddelte præmierne i klubturneringen. Ny klubmester er Svend Pedersen. Svend Aage Sørensen orienterede om initiativer indenfor seniorskak.

    Den afgåede formand, Arne Hove, bragte en særlig tak til Svend Pedersen for arbejdet som klubbens kasserer gennem 25 år.

    Efter generalforsamlingen blev der afholdt en lynturnering

    Dirigent: Bent Sørensen Referent: Ole Rysgaard Madsen