Ljubljana
Torsdag morgen var den helt gal med Pers knæ, og han måtte blive på værelset, mens det øvrige hold tog på sightseeing i Ljubljana. Der var nok flere, der misundte Per, for vi var langt fra i topform. Nogle led af "bjergben", men det var lige så meget akkumuleret træthed, og vi var en sølle flok.
Når alt er intenst fra morgen til aften, er der kun natten tilbage til at bearbejde de mange indtryk, og ofte varede denne hyggelige mentale af- og opladning på hotellet flere timer på bekostning af nattesøvnen.
Så det var et dødtræt hold, der satte sig til brætterne kl. 16.30 i Ljubljanas TVhus, hvor vi skulle spille mod SD "dr. Milan Vidmar" Ljubljana. Der var arrangeret specialtransport for Per, så han var også med.
SD "dr. Milan Vidmar" Nørresundby IM Basagic Zlatko (2372) - Per Andreasen 1-0 Vospernic Zdravko (2301) - Eric Bentzen 0-1 Steiner Darko (2248) - Jørgen Jørgensen 1-0 Kolar Sreco (2190) - Svend Pedersen 0-1 Stupica Janez (2287) - Eddie Poulsen 1-0 Krzisnik Zvone (2255) - Bent Christensen ½-½ Saradjen Janko (2138) - Poul E. Nørgaard ½-½ Skok Joze (2084) - Jesper Bojsen 0-1 Starcic Tadej (1875) - Lars Jensen 1-0 Cebela Alenka (1944) - Helle Pedersen ½-½ (!) --- 5½-4½I betragtning af holdets tilstand gjorde vi det forbløffende godt, idet modstanderklubben er den næststærkeste i Ljubljana. Det skal tilføjes, at brikkerne fra bræt 3 og ned havde et for os temmelig uvant udseende det var f.eks. ikke nemt at se forskel på konge og dronning.
Turens publikumsparti blev spillet på 2.bræt: se partiet med Palview