Aalborg 6 – Nørresundby 2

I 5. runde af holdturneringen skulle vi igen spille mod et af Aalborg Skakforenings mange hold. Denne gang Aalborg 6. Det foregik i Aalborgs nye lokaler, og der var fuldt hus til de mange holdkampe denne aften. De to kampe i A-rækken var henlagt til et lille sidelokale, hvilket gav os lidt mere ”albuerum” end det var tilfældet i det store spillelokale (hvor vores førstehold i øvrigt spillede og havde det uventet svært mod Aalborg 3).
For første gang var vi ramt af afbud, idet Rune havde meldt fra nogle dage forinden. Klubbens 3. hold skulle i denne runde have spillet mod Aars 2, men da de har trukket deres hold fra turneringen, var deres spillere så til rådighed som reserver, og vi fik derfor en ”superreserve” (Arne Hove) sat ind på 4. bræt.
Ifølge styrketallene havde alle på vores hold igen en forventet score på ca. 0,75, og holdets samlede forventede score var ca. 3 point. Og denne gang levede vi til fulde op til favoritværdigheden. Vores formodet stærkere spillestyrke slog igennem, idet vi vandt kampen med 4-0!
Lidt om de enkelte kampe:
Jeg var først færdig. Jeg havde hvid mod Peter Ærthøj, en solid 1700-mand, der forsøgte sig med Caro-Kann-forsvaret. Jeg spillede frisk til med Panov-varianten (c4 i 4. træk), og han gik hurtigt forkert i åbningen. Efter 8 træk og 4 minutter forbrugt tid kunne jeg indkassere en officer for en bonde! Herefter kunne han for så vidt have opgivet videre spil, men i holdkampe er der jo også et hensyn til resten af holdet, så efter en lang grubler fortsatte han partiet og forsøgte sig med en bondestorm mod min kongestilling. Dette gav selvfølgelig huller i hans stilling, og jeg fik ud over den ekstra officer nu en ”kæmpespringer” mod en meget bovlam løber, der nærmest fungerede som en ekstra bonde. Resten var kun et spørgsmål om tid, og i træk 23 lavede han endnu fejl, der tillod en lille kombination, og jeg vandt yderligere et rent tårn. 1-0 til os.
Dernæst vandt Arne Hove sit parti. Han havde sort, og selv om stillingen så ret lige ud, fik han stille og roligt overtaget mod Lars Lindhard, der tydeligt havde stor respekt for sin modstander. En meget stærk løber på g7 dominerede stillingen, og da hvid forsøgte at holde fast i lidt aktivitet med en springer placeret midt på brættet, blev selvsamme springer hurtigt et angrebsmål. Arne indkasserede springeren og vandt kort efter uden problemer. 2-0.
Salomon havde også de sorte brikker, og i en stilling med modsatte rokader forsøgte Kemal Kilic sig med et kongeangreb. Det fusede dog hurtigt ud og blev aldrig rigtig farligt, og da han havde forsømt udviklingen og stadig havde flere officerer parkeret i udgangspositionen tog vores mand nu initiativet. Jeg så ikke afslutningen på partiet, men mener der var tale om en sikker sejr mod en formodet svagere modstander.
Lars Nielsen på bræt 1 kørte som jeg så det ligeledes en sikker sejr hjem. Lars rokerede langt, modstanderen kort. Poul Davidsen følte sig tvunget til at give en kvalitet. Der var næppe tilstrækkelig kompensation, og den materielle overvægt og større spillestyrke gjorde udslaget, selv om der undervejs var diverse taktiske finesser i stillingen, Lars skulle holde styr på. 4-0!
Med denne overbevisende sejr og 2 runder tilbage ligger vi igen på førstepladsen i gruppen, med et halvt point ned til vores eget 3. hold (vi takker ydmygt for deres holdleder Arne Hoves indsats som reserve på vores hold i den forbindelse!) og 1 points forspring til Sæby. Begge disse hold har dog et lettere program i de to sidste runder, så alt kan ske – Frederikshavn og Brønderslevs chancer kan heller ikke helt afskrives.
Ole Rysgaard Madsen

Aalborg 3 – Nørresundby 1

Vi var favoritter mod Aalborg III. Det blev en lige kamp og her får I lige et kort referat.

Først færdig var Jens Jørgen mod Ole Knudsen. Remis meget hurtigt i en lige stilling.

På 6. bræt havde vi Christian Gottschalck med som reserve. Som jeg så det kom Christian rigtig godt ud af åbningen og stod rigtig godt. Kort efter kom jeg tilbage, en masse brikker var byttet og vores mand manglede en kvalitet. Et eller andet var åbenbart gået helt galt og Christian tabte da også.

Herefter kom der igen et par fredsslutninger. Trækgentagelse mellem Tommy Nielsen og veteranen Hugo Falberg. Trods en fremskreden alder spiller Hugo ”evigt ungt”. Remis med sort mod Tommy er et fint resultat.

Jan havde sort mod Gert Willumsen og også her tog man remis i midt spillet i en lige stilling. Det var i øvrigt noget vi alle kunne følge med i. Først afslog den ene remis og så gjorde den anden. Den ene talte ikke højt nok og den anden kunne ikke høre. De bidrog begge til underholdningen og nabobrætterne fik også blandet sig. Festligt!

Så stod det 2½-1½ til Aalborg med 2 partier tilbage. Vores reserve Kristen var udspillet af en anden Aalborg veteran, Arne Fjordside. Arne var kommet i tidnød (som han ofte kommer) og vores mand forsøgte sig snedigt med et remistilbud i en tabt stilling. Sådan så det i hvert tilfælde ud for mig. Arne tog imod og vi slap med skrækken. Så førte Aalborg 3-2.

Så skulle jeg altså vinde det sidste parti mod Johan Fischer. Dronning afbytning i træk 7 og så skulle jeg forøge at vinde slutspillet. Jeg fik dog også tilkæmpet mig en fordelagtig stilling, men Johan forsvarede sig sejt. Jeg spillede det ringe og Johan fik fuldstændig udlignet stillingen. Johan kom i tidnød og her tog jeg så en chance. Johan havde et meget smart forsvar som jeg havde set, men han så det heldigvis ikke og så kørte jeg sejren hjem. En ringe præstation af mig og en uretfærdig sejr.

Nå, 3-3 mod Aalborg III, det er jo ikke så godt. Vi var heldige og burde have tabt kampen.

Per Andreasen

Nørresundby 3 – Frederikshavn 1

Kampen blev i første omgang udsat på grund af sne. Der er flere af Frederikshavnspillerne som bor ude på landet og de ville helst ikke ud at køre. Vi blev enige om at rykke kampen 2 uger så den ikke kolliderede med klubturneringen. Dette var Kristen meget træt af, da han var i Frankrig på dette tidspunkt.. Jeg fandt Michael Bohnstedt som reserve. Dagen før kampen meddelte Bent Christensen at han ikke kunne spille da han under sneskovling var faldet og slået sig meget. Heldigvis var Kewin klar til at spille. På selve kampdagen ringede Frederikshavns formand og bad om udsættelse igen på grund af sygdom. Dette nægtede jeg, da man næsten altid er nød til at indsætte reserver når folk ikke kan spille. Dette faldt ikke i god jord så stemningen var lidt trykket da Frederikshavn troppede op med kun tre mand.

Kewin spillede et spændende parti mod Martin Rybjerg, hvor de havde rokeret til hver sin side. Da ingen af angrebene lykkedes blev partiet remis.

Bent Kiel spillede mod Torkild Hjørnet og Bent havde vundet en officer, men Torkild havde gang i et angreb. Kampen sluttede remis uden jeg helt ved hvad der skete.

Skæbnen ville at undertegnede skulle spille mod Frederikshavns formand Jens Emil Hansen. Jens gik tydeligvis efter en remis og stillingen var også helt lige da han tilbød remis. Jeg afslog og prøvede at forcere et angreb mod kongestillingen. Jeg kunne dog se, at jeg nok ville tabe en bonde ved denne manøvre. Ganske rigtigt da støvet havde lagt sig manglede jeg en bonde og min kongestilling manglede alle bønder. Jeg havde fået en bonde op på 6. række og dronningen truede med to meget grimme skakker. Uheldigvis var jeg ikke i trækket og Jenses dronning var inde i min kongestilling. Jens kunne til en hver tid holde remis ved at give evigskak. På et tidspunkt kom han til at give en dronningeskak udenfor min kongestilling og jeg kunne få kongen ned på 2. række og dække for flere skakker. Jens valgte at dække for den ene af de dronningeskakker jeg havde og tilbød remis. Igen afslog jeg og gav den anden dronningeskak og han gav op trækket efter.

Kampen fik et mindre efterspil da han helt sikkert i frustration over min afvisning om formiddagen og min heldige gevinst, anklagede mig for at lave lyde under partiet. Jeg forsøgte på bedste måde at tale med ham om hvilke lyde jeg skulle havde lavet og spurte de andre spillere om jeg lavede lyde under partiet. Der var ingen andre som havde hørt de lyde jeg skulle have lavet og jeg håber ikke at Jens tror jeg kunne finde på at genere ham med vilje.

En sejr på 3-1 som den den forventede score havde forudset. Vores næste kamp er blevet aflyst da Aars 2 har trukket sig fra turneringen. I dag fik jeg at vide at Sæby 2 også har trukket sig fra turneringen og dette går ud over Nørresundby 4 som skulle have mødt dem på torsdag.

Arne Hove

Nørresundby 2 – Aalborg 7

8. januar spillede andetholdet på hjemmebane vores første holdkamp i det nye år. Med årsskiftet havde vinteren også skiftet gear, så der var masser af sne udenfor, og vores kamp var den eneste af de 4 kampe i runden, der kunne afvikles som planlagt. Især i Vendsyssel var der over flere omgang ophobet voldsomt meget sne, så det var helt forståeligt, at nogle kampe blev udskudt. Men de to byhold Aalborg og Nørresundby kunne trods alt mødes og afvikle deres indbyrdes kamp.
Om det var snesituationen eller der lå helt andre årsager til grund skal jeg lade være sagt usagt. Men Aalborg 7 stillede i alt fald med et halvt hold + 2 reserver. Og holdleder Kim Pors gav inden kampen udtryk for, at de frygtede en decideret afklapsning. Vi havde jo vundet 4 – 0 i sidste runde, så hvem kunne vide, hvad dette kunne udvikle sig til. Vi stillede som sædvanlig fuldt hold, ingen afbud her!
Jeg sagde til ham, og også til vores egne spillere, at man jo ikke skal sælge skindet, før bjørnen er skudt. Og det viste sig at være en meget velanbragt kommentar, også mere end vi brød os om.
Ifølge Elo-tallene var vi storfavoritter og skulle score godt 3 point i kampen. Alle 4 spillere på vores hold havde forventet score på 0,75 eller mere. Endnu en 4 – 0 måtte være indenfor rækkevidde!
Men da kampen var kæmpet og røgen lettet, stod vi lidt forpjuskede tilbage med et utilfredsstillende resultat: 2 – 2. Flere af vores spillere havde nok undervurderet modstanderen, og det er jo aldrig nogen klog disposition. Det er for tidligt at tænke ”den er hjemme” før kampen er spillet!
Lidt om de enkelte kampe.
Lars havde de sorte på bræt 1 mod en af reserverne fra Aalborg. Allerede i åbningen spillede modstanderen forkert, og Lars havde med sin større spillestyrke ikke for alvor problemer med at køre hele pointet hjem. Han var først færdig, og dermed 1 – 0 til os efter en stilsikker indsats.
Rune spillede 4. bræt og havde hvid. Også Rune havde betydelig større spillestyrke end modstanderen, og det kom til udtryk i, at modstanderen ret hurtigt kom under et voldsomt pres og stod dårligt. Jeg ventede bare på, at Rune skulle sætte det afgørende stød ind. Desværre klattede Rune i denne gevinststilling et tårn væk. Han havde lige glemt, at det altid er en fordel at holde sine brikker dækket, og en dronningskak fra modstanderen indkasserede pludselig tårnet. Og selv om Rune havde 3 bønder ekstra, blev overvægten nu hurtigt for stor, og han måtte ned.
Salomon spillede et spændende parti med modsatrettede rokader, og så er der jo altid lagt i kakkelovnen. Også Salomon havde hvid, og det så længe ud til, at han havde et overtag mod sin formodet svagere modstander. Men Salomon spillede lidt for kompromisløst – han havde fået svækket felterne omkring kongen unødigt meget i sine bestræbelser på at angribe modstanderen, og det blev desværre vores mand, der til sidst måtte strække våben.
Til sidst sad jeg tilbage med sort mod Kim Pors og skulle forsøge at redde lidt af holdets ære. Jeg havde spillet stille og roligt, nogle vil sige solidt, og det resulterede da også i, at Kim fik svækket sin stilling på et par punkter og stod næstbedst. Han forsøgte sig med en dronningafbytning, men det var blot en del i min plan han dermed var så venlig at følge, og i det efterfølgende lykkedes det mig hurtigt at vinde et par bønder, og tårnene blev også byttet af. Til sidst havde han en dårlig springer mod min gode løber. Vi havde hver 4 bønder på kongefløjen, men jeg havde en dobbeltbonde (fribønder i c-linjen) på dronningfløjen. Han var helt låst og kunne næsten ikke flytte, og da min konge trængte frem til bønderne i c-linjen, valgte han fornuftigt nok at indstille videre kamp.

Nørresundby 1 mod Aalborg 4

I 4 runde af holdturneringen i Mesterrækken skulle vi møde Aalborg IIII. Vi var kæmpefavoritter på alle brætter og kunne drømme om en storsejr. Sådan skulle det desværre slet ikke gå.

Her er hvorledes jeg opfattede partierne:

Efter et par timer kom vi foran 2-0 da Michael Simonsen vandt et gunstigt slutspil mod Tobias Pedersen. Aalborg spilleren havde en del aktivitet, men det var ikke nok. Jan Nielsen fik et farligt angreb mod Poul Davidsen, men Aalborg spilleren bed godt fra sig og forsvarede sig fint. Angrebet slog alligevel igennem og 2-0 til os.

På 6. bræt kom Kewin i tidnød mod en godt spillende Kemal Kilic. Stillingen så længe lige ud, men Kewin måtte ned.

På topbrætterne så det rigtig godt ud for os. Jens Jørgen udspillede sin modstander Simon Nørgaard fuldstændigt og stod, så vidt jeg kunne se, fuldstændig til gevinst. En kæmpefejl af vores mand ændrede fuldstændig på stillingen og slutspillet kunne ikke reddes. Frygtelig ærgerligt.

Tommys stilling var utrolig svær at bedømme, og det er muligt at Aalborg spilleren Anders Hedegaard på et tidspunkt stod godt. Op mod tidnøden fik Tommy dog overtaget og vandt i fin stil.

Jeg havde selv de sorte brikker mod Johann Stanislaus. Jeg fik hurtigt en lille fordel som jeg udbyggede stille og roligt og efter 23 træk var det slut, som i fuldstændig slut. Han trak dog liget videre i yderligere 14 helt unødvendige træk før han besindede sig til at opgive. Det gav altså en samlet sejr til os på 4-2, et ikke godkendt resultat.

Per Andreasen.