Skakpartier   - online fra NørresundbySkakklub Chess Bird

Java-side 1 for Explorer & Netscape 4 Java-side 2 for Netscape <4

Hvis din browser kan det der med Java, kan du spille skakpartier igennem online med Chess TutorTM Java applet.

Når der er links til to Java-sider, skyldes det at Netscapeversioner ældre end 4.0 ikke kan læse den version, som downloader hurtigst. Har du problemer med at indlæse Java-side 1 (den hurtigste), så prøv Java-side 2.

Når du har valgt Java-siden, bør du have tålmodighed, mens Chess Tutor starter.

Vi starter Chess Tutor med kun ét (i øvrigt fremragende) parti indlæst. Det er for ikke at spilde din tid, så du straks kan vælge den partifil, du ønsker at se. I Java-vinduet er der nederst en linie, hvor der står PGN URL. Dette er en menu med partifiler. Vælg en fil, vent et øjeblik mens den hentes og dekomprimeres, vælg et parti fra listen og du er i gang.

Vil du vide, hvilke partier du kan se, så rul et par linier længere ned på denne side, og nederst er der hjælp til brugen af Chess Tutor. Yderligere information om Chess Tutor kan findes på maro's Chess Games Pages, hvorfra programmet også kan downloades.

 

Partierne

Der er forskellige partifiler at vælge imellem fra menuen PGN URL (i Java-vinduet).
Følgende liste står også på Java-siden, så dette er ikke en hukommelsestest:

Den danske afdeling:

  • DM landsholdklasser 1922-1951 og 1959-2000
  • København 1907. 1. Leonhardt 2. Maroczy
  • København 1923. 1. Nimzowitsch. Fra denne turnering stammer "startpartiet" Sämisch-Nimzowitch.
  • Danske OL-partier Buenos Aires 1939.
  • Aalborg International 1947. Nr. 1-2 van Scheltinga og Christian "Plovjern" Poulsen.
  • Bent Larsens partier fra OL i Moskva 1956, hvor han blev stormester.
  • Nimzowitsch Memorial, København 1960. Nr. 1 Tigran Petrosjan
  • Nimzowitsch Memorial, Næstved 1985. Nr. 1-3 Bent Larsen, Vaganjan og Walther Browne.
  • Partierne fra Nørresundbys Jubilæumsskrift 1994.
  • Internationalt:
  • Capablancas tabspartier - alle 37 (seriøse) samt et simultanparti mod junior-Botvinnik.
  • Nimzowitsch's partier fra Karlsbad 1929. Nr. 1 Nimzowitsch.
  •  

    Tips & tricks

    Sådan - sparer du på telefonregningen:
    Når partifilen er hentet, kan du afbryde modemforbindelsen og se partierne i ro og mag uden at tænke på telefonregningen. Har du afbrudt forbindelsen, og ønsker du at hente en ny partifil, så åbn et nyt browservindue før du kobler op igen – så undgår du at indlæse Chess Tutor påny, fordi din normale startside erstatter vores Java-side.

    Sådan - spiller du partier igennem:
    Når du har hentet en partifil, kan du vælge et parti fra listen i Java-vinduet.
    Når du har valgt et parti, dukker der et skakbræt frem på skærmen. Bemærk, at du godt kan have flere partier åbne på én gang – de får hver deres vindue.
    Du spiller partiet igennem (frem eller tilbage) manuelt ved at klikke på den enkelte højre- eller venstrepil.
    Vil du springe mange træk frem eller tilbage, peger og klikker du blot i "noteringslisten".
    Klikker du på dobbeltpilen, kan du læne dig tilbage, mens Chess Tutor udfører trækkene for dig i moderat tempo. Vil du holde en pause, klikker du blot på firkanten nederst til højre "Stop play".

    Sådan - bruger du filterfunktionen:
    Øverst i Java-vinduet ser du en ikon som ligner en tragt (eller en liggende højttaler!). Det er filterfunktionen. Den kan du bruge som søgefunktion eller til at give et bedre overblik. Hvis du f.eks. klikker i rubrikken "Filter by player", skriver navnet "Larsen, Bent" og klikker på "Execute>" får du kun vist Bent Larsens partier. Hvis du også vælger "Filter by moves" og f.eks. skriver "1. d4", får du kun vist de partier med Bent Larsen som starter med 1. d4.

    Sådan - downloader du partifilerne til din samling:
    For at kunne indlæse partifilerne så hurtigt som muligt i Chess Tutor er de komprimeret til ca. halv størrelse med en speciel Java utility, men hvis du gerne vil have de originale PGN-filer til din egen private partisamling, kan de downloades "PGN-download" på Java-siden. Downloadfilerne er komprimeret i det normale zip-format.


    Hjemmeside * Nørresundby Skakklub * Lokalnyt * Skakgrafik * Diagrammer & fonte

    Skakprogrammer * Download index * Links * Hvad er nyt? * Skak emailkatalog

    Artikler & Historier