Skak DTP (overskrift)

Chess Magnetic Denne side er en introduktion til emnet skak DTP, og du kan læse om:

Hvis du straks vil se, hvad vi tilbyder af programmer, fonte og grafik så følg linksene herunder direkte til de relevante sider. Her er ingen kommercielle produkter - kun freeware og shareware.

Skakdiagrammer Programmer til at lave diagrammer. Java applets til online gennemspilning af partier på websider. HTML-generatorer.
Palview Palview konverterer PGN filer til HTML/javascript så partier kan gennemspilles online på en webside.
Skakfonte Et væld af skakfonte til diagrammer eller figurinenotation.
Fonte FAQ Gode råd om skakfonte. Almindelige problemer.
Skakgrafik Skakgrafik (sort/hvid) til download.


 

Skakdiagrammer

Skakdiagrammer til print eller websider kan laves på flere måder. På siden Skakdiagrammer er der omtale af og links til forskellige programmer og utilities (freeware og shareware) som kan bruges. Herunder finder du en introduktion til emnet.

Til top
til top

Diagrammer til print eller tryk

Der er 2 måder at lave diagrammer som skal printes eller trykkes: enten som grafik eller som "tekst" med skakfonte.

Den ældste metode er at lave diagrammet i et program, som så gemmer det i et grafisk format (bmp, gif, pcx eller lignende). Derefter indsætter man diagrammet som et billede i sin tekst.

En nyere og mere fleksibel metode er at bruge skakfonte (true type, postscript eller tex). Hvordan det fungerer, kan du læse mere om under Skakfonte, men programmerne, som gør arbejdet let, finder du på siden Skakdiagrammer.

Til top
til top

Til websider

Diagrammer til websider er altid lavet som grafik, og de bedste formater er enten gif eller jpg, da disse fylder mindst og derfor hentes hurtigst. Nogle programmer gemmer diagrammet som en bmp-fil (bitmap), men i så fald bør man gøre sig den ulejlighed at konvertere til gif eller jpg, da bmp fylder alt for meget. I øvrigt kan gif-billeder animeres, så man kan vise nogle få træk.

Der er 2 metoder til at lave web-diagrammer: Enten laves diagrammet som Út billede, eller også sammenstykkes det af flere små billeder som et puslespil. Den sidste metode kan være en fordel, hvis man har mange diagrammer på en side. Da mange af de små billeder (f.eks. hvid bonde på hvidt felt) er gengangere, skal de kun indlæses Ún gang af browseren, og så det går hurtigere at hente hele siden.

Sammenstykkede diagrammer bruges også af de såkaldte HTML-generatorer (som f.eks. Czech), der danner HTML-filer med tilhørende diagrammer udfra f.eks. en pgn-fil, så man kan spille partiet igennem træk for træk og samtidig læse parti og kommentarer.

Til top
til top

Java applets

Vil man vise partier frem på sin webside, skal man tænke på, at læseren sjældent gider sidde med bræt og brikker foran skærmen. Rundt omkring på nettet ser man mange skaksider med partier i tekst og nogle få diagrammer, som var det et trykt skakblad - jeg tror ikke, at ret mange af de partier faktisk bliver spillet igennem af de besøgende.
Gider folk printe siden ud?
Har de plads til et skakbræt ved siden af computeren?

Java applets er derfor et godt alternativ, fordi skakspilleren så i ro og mag kan gennemspille partierne på skærmen. Det tager som regel lidt tid at indlæse, men når det først er gjort, kan man afbryde forbindelsen og se på partierne uden at forgylde sin internetudbyder. Den facilitet har HTML-generatorerne ikke - der må man nødvendigvis opretholde forbindelsen for at indlæse det næste træk.

Langt de fleste surfere bruger Explorer, men man skal dog være opmærksom på, at der stadig er browsere, som ikke kan det der med Java, og de ældre versioner af Explorer og Netscape kan ikke indlæse de nyeste Java applets.

Til top
til top

Fonte

Skakfonte kan bruges til at lave diagrammer eller figurinenotation. Nogle skakfonte har også kommentatortegn (som i f.eks. Informator) og andre har symboler, der kan bruges som illustrationer.

Fordelen ved skakfonte er først og fremmest, at det er let at lave diagrammer, hvis man f.eks. har trækkene i en pgn-fil, der er mange designs til rådighed og diagrammet fylder næsten intet i bytes, da det er ren tekst.

På siden Fonte FAQ finder du gode råd om brugen af skakfonte og løsninger på nogle almindelige problemer, der ikke sjældent skabes af de såkaldt "intelligente" tekstbehandlere.

En skakfont er en font ligesom Arial, Helvetica, Times osv., men i stedet for (eller foruden) bogstaver er nogle bogstaver erstattet af skakfigurer og andre af streger, og når de stykkes sammen på den rigtige måde, kan man lave et diagram.

Det er i princippet nøjagtigt det samme som:

**********
*AAAAAAAA*
*BBBBBBBB*
*CCCCCCCC*
*DDDDDDDD*
*EEEEEEEE*
*FFFFFFFF*
*GGGGGGGG*
*HHHHHHHH*
**********

Men i stedet for stjerner og bogstaver bruger man altså streger og figurer, og da disse har samme bredde og højde, får man et kvadratisk diagram, hvis linieafstanden sættes til det samme som bogstavstørrelsen. Såre enkelt.

For at komme i gang skal man blot installere en skakfont, og på siden Skakfonte finder du adskillige, som tilmed er gratis. En ny font installeres nemt i Windows fra kontrolpanelet, og proceduren er beskrevet i Windows' hjælpefil.

At lave diagrammer manuelt med skakfonte kræver god tid og en engleblid tålmodighed, men heldigvis findes der programmer, som gør det let. I professionelle programmer som f.eks. ChessBase kan man gennemspille et parti og vælge den stilling, man ønsker som diagram. Men der findes faktisk gratis programmer, som kan det samme, og hvor man frit kan vælge font (hvilket man ikke kan i ChessBase!). Disse programmer finder du på siden Skakdiagrammer.

Programmerne virker typisk på den måde, at de gemmer eller kopierer "teksten" (diagrammet) som RTF (Rich Text Format), der kan læses af stort set alle tekstbehandlere. Derefter indsætter man blot tekststumpen i sit dokument, og man har et diagram. Andre programmer indlejrer diagrammet som et objekt (OLE) og der er også makroer til Word, som kan indsætte diagrammer i en pgn-fil.

Til top
til top

Skakgrafik

En publikation uden illustrationer er ørkenvandring uden oaser - hvadenten det er et klubblad eller en webside. Et billede bryder skriftens monotoni, giver hvile for øjet og siger ofte mere end mange ord.
Konger (14 kb)

På vores side med skakgrafik kan du finde sort/hvide billeder og illustrationer som egner sig til f.eks. klubblade. Skakgrafikkens mekka er Alan Cowderoys side Chess Graphics.

Når det drejer sig om fotos, er det en udbredt misforståelse, at jo højere opløsning desto bedre kvalitet. Hvadenten det drejer sig om billeder på websider eller billeder som skal printes/trykkes gælder, at man aldrig skal bruge en højere opløsning end nødvendigt.

Opløsning forkortes som DPI eller PPI, hvilket betyder "Dots per inch" eller "Pixels per inch". Jo flere "prikker" pr. kvadratenhed desto højere opløsning og desto mere fylder billedet i bytes. Men til f.eks. en webside nytter det jo ikke med en opløsning, som skærmen slet ikke kan vise - tværtimod vil det se dårligt ud, og det vil tage længere tid at hente billedet. Ligeledes hvis man skal skrive et billede ud på en printer: det nytter ikke noget med en højere opløsning end printeren kan gengive, og det eneste man opnår er at billedet tager en masse plads op på harddisken.

Fotos til websider bør være i jpg eller gif-format, og man har ingen glæde af en højere opløsning end 72 DPI/PPI. Vælger man gif kan man som med billedet af kongerne ovenfor lave baggrunden (her den hvide farve) gennemsigtig.

Fotos, som skal printes eller trykkes, bør ikke have højere opløsning end 75 DPI, hvis printeren kan udskrive i 300 DPI. Har du en 600 DPI printer, bør billedets opløsning være 150 DPI. Og så fremdeles 75/300 - 150/600 - 300/1200.

Er der tale om farvebilleder til websider, kan billedets størrelse i kb (og dermed download-tiden) ofte reduceres ganske kraftigt, hvis antallet af farver reduceres. Og det kan ofte gøres uden væsentlig fald i kvalitet - de fleste billedbehandlere har denne facilitet.


Til top * Hjemmeside * Emailkatalog * Skakdiagrammer * Skakfonte * Fonte FAQ * Skakgrafik

Skakprogrammer * Skakpartier online * Download index * Links * Hvad er nyt?

Artikler & Historier

Sidst opdateret 15.08.99

© Nørresundby Skakklub