Skakfonte - tips og kendte problemer.

De fleste skakfonte kan bruges til diagrammer og/eller figurinenotation.
I det følgende kan man finde løsninger på nogle almindelige problemer.
Har du spørgsmål om eller nyttige erfaringer med skakfonte, så skriv til
Eric Bentzen

Queen Marroquin

Diagrammer Figurinenotation

Diagrammer

Der kommer hvide mellemrum mellem rækkerne.

Dette er et kendt problem, og løsningen er som regel enkel. Problemet skyldes med 99,9% sikkerhed, at linieafstanden (skydningen) er større end fontens punktstørrelse. En linieafstand på +20% er en helt almindelig standard i mange tekstbehandlere, fordi det giver et pænt og let læseligt skriftbillede, men det giver hvide mellemrum mellem rækkerne i et skakdiagram.

Løsningen er at sætte linieafstanden til præcis samme størrelse som fontens. Hvis du f.eks. laver et diagram med brikker/felter i 20 punkt, skal linieafstanden også være 20 punkt (for diagrammet - ikke for den øvrige tekst). Hvis tekstbehandleren ikke giver mulighed for at definere linieafstanden i punkt, klarer man som regel problemet ved at sætte den til "enkelt" (hvor den formentlig har stået til "1½" eller "dobbelt"). Hvis man ikke kan komme til at sætte linieafstanden for diagrammet alene uden at påvirke anden tekst, kan løsningen være at sætte diagrammet i en tekstrude med usynlig ramme.

 

Linierne flugter ikke, men snor sig som var de sat op af en beruset person.

Årsagen er sandsynligvis, at afstanden mellem bogstaverne ikke er sat til "100%" eller "fast".

Især i amerikansk typografi ser man ofte, at der kan være forskel på, hvor tæt bogstaverne står sammen. Hvis der f.eks. bruges justeret tekst (dvs. lige højre og venstre margen), kan enkelte ord fylde mere i bredden for at fylde linien ud og undgå huller eller "floder" i skriftbilledet. Det ses sjældent i Europa, men mange tekstbehandlere eller DTP-programmer er netop amerikanske og medvirker til at udbrede denne typografiske termit.

I programmets opsætning kan man som regel definere afstanden mellem tegnene. Det kan være som tolerance i procent (f.eks. fra 85% til 115%, hvor 100% = "normal") eller "smal", "normal" og "løs". Vælg "100%" (eller nul!), "normal" eller det der ligner. Der må ikke bruges knibning eller anden vandret skalering.

 

De sorte felter er uensfarvede.

De fleste skakfonte laver de sorte felter med tætliggende diagonale streger. Af og til kan det synes, som om der er interferens – linierne virker ikke lige tykke, og/eller der kan ligesom være lyse og mørke partier. Det virker forstyrrende for øjet og ser ikke godt ud.

Årsagen er sandsynligvis, at diagrammet er for lille til printerens opløsning, og problemet er typisk størst for de fonte, der har tynde sorte streger – når de skaleres ned, kan printeren ganske enkelt ikke klare opgaven.

Du kan evt. prøve en anden font med en anden stregtykkelse, og hvis det ikke hjælper, er der kun ét at gøre (hvis du da ikke vil investere i en ny printer): gør diagrammet større til det ser ordentligt ud!

 

Andre problemer

Visse tekstbehandlere kan have problemer med nogle af de kendte skakfonte. Det kan f.eks. være, at de tomme hvide felter bliver meget smallere end de andre, eller at visse tegn ikke gengives/vises/printes, som de skal.

Er det et af de nymodens - såkaldt "intelligente" - programmer, kontrollérer man allerførst, om "autokorrektur" eller "autoformat" er slået til. I bekræftende fald slår man den straks fra og prøver igen! Med flere fonte, som bruger ASCII 34 (anførselstegn = ") kan problemet f.eks. være, at der automatisk konverteres fra standard ("lige") til typografiske/engelske anførselstegn (som peger "indad" mod det anførte).

Er det ikke problemet, og hvis man ikke har (eller ønsker) at bruge en anden tekstbehandler, kan problemet ofte løses ved at lave diagrammet i et andet program (f.eks. EPD2diag eller Word Pad) og dernæst importere (eller klippe-klistre) det til den tekstbehandler, hvor man ønsker at lave det egentlige dokument. Ved således at importere diagrammet i et andet filformat løser man undertiden problemet.

 

Hvordan laver jeg nemmest diagrammer?

Hvis man for alvor ønsker at sætte sin tålmodighed på prøve, skal man bare lave 15-20 diagrammer manuelt i en tekstbehandler! Det er et pillearbejde, og det tager tid.

Heldigvis findes der hjælpeværktøjer, som alle omtales på vores side med diagrammer. Det drejer sig om EPD2diag, FEN2diag, CDE05 og PGN Recorder.

EPD2diag understøtter de fleste skakfonte, og når vi præsenterer en ny font på siden Skakfonte, tilbyder vi også en opdateret version af EPD2diags "ChessFonts.ini", så du straks kan tage den nye font i brug.

 

Hvorfor har Nørresundby ikke links til kommercielle skakfonte?

Selvom det kan være svært at undgå, ønsker vi ikke at reklamere gratis for kommercielle produkter, hvor fremragende de end måtte være. – Vil man tjene penge på et produkt, må man være parat til bære omkostningen til markedsføring.


Figurinenotation

Brikkerne hopper og danser på linien, og der er for meget "luft".

Det almindeligste problem ved figurinenotation er at brikkerne ikke står på samme grundlinie som de almindelige bogstaver, og at der er for meget luft mellem brikken og det efterfølgende bogstav. Begge dele giver et uskønt skriftbillede.

Problemet er, at de færreste fonte har tegn (brikker) specielt til figurinenotation, så man må bruge "diagrambrikkerne". For "diagrambrikkerne" er grundlinien feltets grundlinie, og med mindre feltets grundlinie ligger under den normale grundlinie (som den nederste "sløjfe" i et "g"), vil brikkerne svæve i luften.

Hvis du har et avanceret program, kan du med kirurgiske indgreb sænke grundlinien for brikkerne, men som regel er den eneste løsning at bruge en anden font, som enten har en lavere grundlinie eller brikker specielt til figurinenotation.

Når der er for meget luft mellem brikkerne og bogstaverne, skyldes det som regel også, at der bruges "diagrambrikker". Disse er jo centreret på et hvidt felt, og da tegnets bredde er lig med feltets bredde, vil det give luft til det efterfølgende bogstav. Nogle få programmer giver mulighed for at knibe afstanden mellem to tegn, men som regel er der ikke noget at gøre, og den eneste løsning er at bruge en font med specielle "figurinebrikker" (f.eks. Chess Alpha eller Chess Berlin), hvor tegnets bredde er tilpasset tegnet (som alle andre "normale" bogstaver) og ikke et usynligt hvidt felt.

 

Hvordan laver jeg nemmest figurinenotation?

Hvis man virkelig vil spilde sin tid, skal man lave manuel figurinenotation! Der skal kun skiftes font 4 gange for hvert træk! - Her er det selvfølgelig oplagt at bruge søg-og-erstat funktionen, som findes i næsten alle tekstbehandlere. Og vil man være rigtig smart, laver (eller optager) man en makro, som gør det automatisk, og som kan bruges igen og igen.

En elegant løsning er også Armando H. Marroquins font FigurineSymbol. Her er karaktererne for konge, dronning, tårn, løber og springer (K, D, T, L og S) erstattet af skakbrikker, og man skal blot markere teksten med partitrækkene og skifte font. Det kan næsten ikke være nemmere. Med FigurineSymbol er man dog begrænset til Times New Roman og Arial (sans serif).

Brugere af Word kan med fordel prøve Alastair Scotts makro PGN2fig, der konverterer partier i PGN-format til figurinenotation. Makroen kan downloades fra Alastair Scotts side Chess Word Macros & Fonts.


Til top * Hjemmeside * Nørresundby Skakklub * Lokalnyt * Emailkatalog

Skak DTP * Skakdiagrammer * Skakfonte * Skakgrafik

Skakprogrammer * Skakpartier online * Download index * Links * Hvad er nyt?

Artikler & Historier

Denne side vedligeholdes af Eric Bentzen norresundby@enpassant.dk

Sidst opdateret 15.08.99

© Nørresundby Skakklub