Ungdoms-VM 2002 på Kreta
6. brev, tirsdag den 19.11.02 kl. 22.30
![]()
Miriam 1 0 1 0 ½ 1 Jakob 1 0 1 1 1 ½ Bjarke 0 1 0 0 1 0 Benjam. ½ 1 0 0 1 0 Alex ½ 0 0 0 ½ ½Det blev en tilfredstillende dag for de danske spillere. Ialt 2 points, men som sædvanlig mod meget hård modstand.
I piger u 14 mødte Miriam Velec fra Slovenien. Miriam havde hvid, det blev siciliansk, Maroczy. Modstanderen stillede sig lidt forkert op, og hun blev stille og roligt totalt udmanøvret af en stærkt spillende Miriam. Flot!
I drenge u 16 mødte Jakob den Kroatiske mester, den meget stærke Kuljosevic, ELO 2381. Det blev siciliansk, med kroaten som sort i Schvesnikov varianten. Vi havde planlagt en meget stærk nyhed i den sidevariant som kroaten plejer at spille. Den gemmes til en anden gang, idet kroaten desværre spillede hovedvarianten. Jakob kom til at stå noget presset, men et meget snedigt træk vendte billedet og Jakob vandt en bonde. Kroaten havde modspil og de enedes om remis. Meget flot af Jakob der nu har 4 1/2 af 6 og kan forvente endnu en meget stærk modstander i 7 runde.
I drenge u 14 mødte Benjamin og Bjarke meget stærk modstand. De havde begge sort, og begge tabte med siciliansk åbning, begge uden at komme til fadet. Benjamin tabte til Szabo, ungarn ELO 2223 (Benjamins 3 ungarske modstander i denne turnering!) og Bjarke tabte til tyrken Comez, ELO 2268.
I drenge u 12 spillede Alex en udramatisk remis mod mexicaneren Zamudio. Alex gemmer gevinsten til 7 runde siger han.
Her ved halvvejsmærket kan vi konstatere, at alle danskerne har gjort det godt. Særligt fremragende har Jakobs præstation været.
Dagen har igen været god. En dejlig morgenløbetur, forberedelser, svømmepøl igen osv., same procedure as yesterday.
I morgen er der fridag, men vi skal ikke kede os. I morgen tidlig tager vi på excursion til Knossos, i morgen eftermiddag er der teorilektion og kommentering af et par partier, samt eftermiddagsløbetur. Så er vi klar til turneringens sidste halvdel, hvor vi vil prøve at leve op til de hidtil gode resultater. Torsdag er der dobbeltrunde.
Norske Magnus Carlsen er igen med i toppen efter sin 5. sejr på stribe i drenge u 12. Torsdag venter en af de helt hårde (små) drenge.
Det er stadig 25 grader varmt;-)))))))))
1. brev * 2. brev * 3. brev * 4. brev * 5. brev * 6. brev * 8. brev * 10. brev * 11. brev * 12. brev * 13. brev * 14. brev * 15. brev
Se også http://www.chessfed.gr/index.htm og http://home.online.no/~eirikgu/vm_ungdom_2002.htm
Per Andreasen